Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Ragnars Ssnner.
at Jylland omtrent Md den samme Uafhcrngighed, og at hans Sonner ej
spillede nogen synderlig! indgribende Rolle. Hans Levetid bestemmes ved
de fsromtalte Slcegtregistre til Slutningen af det Bde og Begyndelsen af det
9de Aarhundrede. Han bliver allsaa samtidig med Karl den Store i).
I sit Vers om Gefjon brugrr Brage den gamle, Ragnars Samtidige,
Benevnelsen Danmark". Det er fsrste Gang, vi stsde paa dette Navn,
thi at det af sildigere Skribenter, da det allende var blevet almindeligt, hen
fsres til celdre Tider, har naturligviis inttt at betyde. Hvor Delingen af
Ragnars Besiddelser mellrm hans Ssnnrr omtales , bruges ikke Navnet
Danmark, men endnu de gamle gotiske Navne Soelund, Rridgotland og
Dgotland 2). Og vi have ovenfor viist, hvorledes ogsaa Brage ved at
kalde Scelund Danmarks Tilvcrxt", synes at l<egge Danmark selv udenfor
Scrlund, eller at Danmark" endnu paa hans Tid er at soge paa den skan
diske Halvs’).
3. Ragnars Senner. Sviavcrldet og Danevccldct.
Ragnar Lodbroks Ssnner deelte, ifslge Sagaerne, hans Rige, saaledes
at Bjprn lernside fik Herredsmmet over Uppsala, hele Svithjod, Oster
og Vester>Gautland med tilliggende Lande; Sigurd Orm i Vje Sålund,
Skaane og Halland, hele Viken og Agder til Lidandesnes, tilligemed en stor
Dccl af Oplandene, Hvitstrk Reidgotaland (Jylland) og Vindland (Sla
vernes Land), og Ivar Northumberland. Men Ivar henhsrer, som vi
have seet, ikke til denne Tid. Om Hvitserk navnes der intet videre; Saxo
lader ham ds fsr Faderen og enten forholder dette sig saaledes, eller han
er dsd strar efter Ragnar, eller er endog, naar alt kommer til alt, kun
ladet de tyende Knerrer bygge i Lier. paa Vestfold, fordi hans Rige strakte sig
ligefra Dovrefjell» til Lindesnes.
’) At Ragnar, hvad flere have antaget, stulde vcere den hedenske Konge, som
de angelsariste Beretninger lade blive drccbt ved Wearmouth 794, er, som vi
allerede ovenfcr have ncevnt, umuligt af den Grund, at de Vedrifter i Skot-
land og Irland, som i saa Fald ogsaa maa tilloegges ham, fsrst kunne vcere
udfsrte efter 794—795, i hvilke Aar de nordiske Vikinger allerfsrst kom til dis!e
Lande. Men forresten bliver det umuligt at afgjsre, om Ragnar dsde for eller
efter Aar 800. Det synes vist, at Gorm den Gamle ved sin Ded 935 var
omtrent hundredaarig : hans Fader Hardeknut maa saaledes ved 840 idetmindste
have vcrret tyveaarig; de engelffe Annaler omtale ogsaa en voren Son af ham
ved 882. Sigurd Orm i Vjes Fsdsel falder fslgelig omkring 790.
’) 01. Tryagv. Saga, Cap. 63. Fortalt, om Ragnars Ssnner, i Fornald. S.
I. S. 355.
’) Se ovenfor, S, 247.
i) Saxo, 10de B. S. 456.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
