Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Skiringssal.
skrrne, mm virkelig den forste, som erhvervrde Besiddelser eller grundlagde
Miget i Ssnderjylland, skjsnnes deraf, at der fer hans Tid ikke er Tale
om Nordmcrnd, og at disse andensteds netop paa denne Tid omtales som
et Folk, mrd hvilket Frankerne gjorde Bekjendtskab for fsrste Gang ’). Half
dans Krigstog have altsaa fornemmelig bestaatt i at erobre Ssnderjylland
i Forening med Sigfrid. Af den Omstcrndighed, at baade Gystein og Half
dan bleve hsjlagte paa Borro, ikke i Skiringssal, skulde man nersten for
mode, at de ej have va-ret i Besiddelse af dette Sted, men at det ved De
ling mellem Vrodrene eller Frcrnderne er kommet til at tilhsre Sigfrid.
At vore Oldskrifter tie herom, er ej at undres over, da den eneste Kilde,
man foruden dunkle Sagn havde at holde sig til, Thjodolfs Wgttngatal,
fslger Wttea i lige nedstigende Linje fra Fader til Son, uden at tale om
Brodre eller Fcettere. For den Sags Skyld kan altsaa Wtten gjerne have
haft langt flere Medlemmer, end dem, han ncrvner.
I Skiringssal, hvor der foruden Kongsgaarden ogsaa var et anseet
Tempel, hvortil Folk ssgte sammen fra hele Viken, maatte der nodvendigviis
tillige opstaa en Handelsplads. Denne omtales ogsaa endnu inden Udgangen
af det 9de Aarhundrede, efter Nordmanden Ottars Beretning, af den en
gelske Konge Alfred, og der kan ingen Tvivl verre om, at den allerede var
til paa Eysteins, Halfdans og Sigfrids Tider. Om dens Beliggenhet, vid
ner endnu Navnet Kaupang (d. e. Kjobstad) paa et Par Gaarde ved den
saakaldte Viggsfjord, der fra Laarvigsfjorden skcerer sig md mod Ost. Her
er der en god Havn, og i Ncerhedrn vrimler der saaledes af Gravhoje, at
man tydeligt kan ste at mange Familier her maa have boet tilsammen.
Noget lcengere fra Ssen ligger nu paa en aaben Plads den crldgamle
Thjsling (fordum Kirke; paa denne Plads (Uoga-I^ d. e.
Folke-Lynget, Folke-Heden) er der endnu Spor af en stor Steenscetning,
rimeligviis en Dom-Ring; at Templet har staaet hvor Kirken nu staar, og at
altsaa denne Plads, Thjoda-Lynget, er den, paa hvilken Folk fra alle Kan
ter i Viken kom sammen for at forrette deres Andagt, er sandsynligt. Lcrn
ger mod Vest laa den gamle Kongsgaard Geirstad (nu Gjerstad).
Som den fornemste, maaskee den eneste Sshandelsplads i Nordmcen
denes senderjydske Rige ncevnes meget tidligt (804) det ved Bunden af
Fjorden Slie eller Slen beliggende Slesvig, og der kan neppe verre nogen
Tvivl om, at det allerede fra Sigfrids Tid var de herværende Nordmanna-
Kongers Hoved-Opholdssted. Det forekommer allerfsrst under Benevnelsen
i) Nemlig i St. Liudgers Levnetsbeskrivelse, hvor haft forudsiger de Ulykker,
Nordmannerne stulde bringe over Tydflland (Pertz 11. 412), og i den Sant-
gallifie Munks Fesw «»roli 11. Cap. 14, hvor Kejseren, ligeledes omtrent paa
samme Tid, foregives at spaa om den store Skade, Nordmemnerne vildc
komme til at udrette. (Pertz 11. 757). Se mere herom nedenfor Z7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
