Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Sklringssal og Heidaby.
Sliesthorp fiden kaldes det ogsaa deels Sliaswik, Sleswik, deels
Heidaby (Hede-Byen). Tette sidste Navn var det brugelige blandt Nord
m<rndene, og det gjenkjendes endnu i Haddchy. Navnet paa en Forstad eller
en Landsby paa den sydostlige Side af Byen. Man skulde deraf formode,
at de norske Erobrcre fornemmelig have haft deres Tilhold paa denne Kant,
medens Befolkningen i det egentlige Slesvig var dansk-gotisk, eller at Sles
vig var den egentlige By, Heidaby derimod Krigshavnen og Kongescrdet.
At der mrllem Heidaby og Skiringssal maatte vare en livlig Forbindelse,
falder af sig selv. Ogsaa fortcrller den samme Ottar, hvis Rejseberetning
Kong Alfred meddeler, at han i fem Dage sejlede fra Skiringssal til Hei
daby, uden, som det synes, at anlobc nogen anden Havni dette antyder en
umiddelbar Forbindelse mellem begge Havne") Ottar navner ligeledes
hvor lang Tid der behovedes for at sejle til Skiringssal fra hans Hjem
Helgeland; dette viser at Skibsfart mrllem Helgeland og Skiringssal ej var
usedvanlig. Denne Kjsbstad stod altsaa i Forbindelse baade med Landets
nordligste Dele, med Viken, og med Heidaby i den maa altsaa have vceret en
betydelig og i hele Norden anstet Handelsplads. Det skal nedenfor vises,
hvorledes det vestfoldske Kongescrde paa Harald Haavfagres Tid fiyttedes
til Socheim ved Tunsberg, og hvorledes Handelsrorelsen ligeledes drog sig
fra Skiringssal — der siden den Tid synes at verre funken tilbage i Übe
tydelighet» — til Tunsberg. Om denne heder det udtrykkeligt at Kjob
mandsskibe i mcrngdeviis ssgte derhen, baade fra Landets nordligere Ggne^
fra Viken, fra Danmark og fra Sarland. Hvad der ber siges om Tuns-.
berg, maa ogsaa gjelde for den crldre Handelsplads, i hvis Sted Tunsberg
traadte, nemlig for Kjsbstaden i Skiringssal. Vi kunne heraf nogenledes danne os
en Forestilling om det brogede Liv, som i hine fjerne Tider maa have sundet Sted
ved Viggsfjordens Bred. Vi lcrse om Slesvig, at det stod i livlig Han
delsforbindelse med Venden, Samland, Svithjod, Garderike, og derfra endog
over Land med Grackenland "). Skibene fra Slesvig bragte vel saaledes ej
alene tydske, vendiske, preussiske, russiske, grceske og osterlandske Varer til
Skiringssal. men ogsaa ofte Kjsbmcrnd og Wventyrere fra de fleste af de
nysnavnte Lande. I Skiringssal kunde man saaledes vistnok see Helgelcrn
deren kjobslaa med Preusseren, Thrsnderen med Saxeren og Venderen, Sond
1) Einhard og Regino, ved 804 (Pertz I. 191, 563).
2) Alfreds Orosius, udg. af Barrington, S. 25.
’) Snorre, Harald Haarf. S. Cap. 38.
4) Adam af Bremen, IV. 1, jvfr. Ulfsteens Reiseberetning, der beskriver en Sej-
lads fra Slesvig til Truso n«er»ed det nuvcerende Elding, og ved den nsjag-
tige Bested den gwer om de gamle Preusseres Skikke og Scedvaner lagger
for Dagen at Farten mellem Slesvig og Preussen maatte vare hyppig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
