Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Nortmannia.
beligt, hvorledes flere af de frankiske Annalister, uagtet de kalde Nordmcrnde
nes Rige i Ssnderjylland dog kunne kalde Kongerne Daners eller
Nordmcends Konger i Fleng. Nordenfor Riget Nortmannia var det
egentlige Angel, der dog kun ansaaes for en Teel af Jylland. Vestenfor
Nortmannia var Frisernes Land, der i hine Tider ej havde drt Udstende,
som nu. Store, af Flod-Arme omslyngede Oer, lignende leelands Oer j
Nedcrlandene, strakte sig da langt mod Vest, ncesten lige til det nuværende Helgo
land, der da var Drre end nu, og kaldtes Fositesland eller Farria. Af
de mange Flod-Arme var der isar een, ad hvilken man fra de indre Egne
sejlede til Havet; det var Ggidor (Gidrren), eller som vore Forfcrdre kaldte
den, Ogisdyr, Doren til Havet; dens Navn oversettes ogsaa paa dens
Kilder inde i Landet, baade den egentlige Eider i Syd og Trenen i Nord
I den estlige Dccl af Landet, mellem Slien, og den ostlige Eider og Kie
lrrfjorden, var der tykke, ncesten ugjennemtrcengelige Skove. Landet mellem
Eideren og Glben, det nuvcerende Holsten, var paa Ostfiden beboet af Sla
ver, fornemmelig de saakaldte Abotriter; forresten havde det en sparsom Be
folkning af Saxer, der vel og for en stor Dccl vare blandede med Daner
og Friser; de frankiske Annalister kalde dem deels Nordalbinger, deelsNort
liudi, deels Markomanner eller Grcrndfeboere, et Navn, som ogsaa udstrcekkes
til Nordmcendene selv, efter at disse begyndte at komme i umiddelbar Versrrlse
med Frankerne. Thi det nordalbingiske Landstad var, som man kan ste, fra
den, tidligste Tid et Tvistens Wble mcllem Nordmcrndene i Sonderjylland
og de frankiske Konger
paa flere Dage til den Havn, som kaldes Hede (Slesvig), den ligger mellem
Vender, Sårer og Angel, og hsrer til Danerne. Da han fejlede hid fra Ski-
ringssal, havde han i tre Dage Danmark til Bagbord og det aabne Hav til
Styrbord; de selgende to Dage havde han til Styrbord Gotland, Sillende og
mange Ser, til Bagbord de Ver, der hore til Danmark". (Barr. Udg. S. 25).
i) Hos den ravenniske Geograph, der, som det synes, tildeels skriver sig fra det
9de Aarh., kaldes Sideren Dyn^ eller Lina. Om dette er en Misforstaaels?
eller ej, lader sig nu ikke godt’ oplyse, men merkeligt er det vistnok, at Herv.
Saga nclvner Vunkei6r og v^n^ja tilligemcd det nærliggende Myrkvidr som
Graendsen mellem Reidgotland og Hunaland, cg at Myrkvidr andetsteds (i 01.
Tr. S. Cap. 62) ncrvnes s^m Skoven, der skillede mellem Holsten og Jylland.
Og,,Eideren", d^isd^, er heller ikke noget egentligt Navn. I Duna" har
man derimod den gamle keltiske og slaviske Benavnelse, der har ligget til Grund
for Donau, Dorm, Don (Tanais), og den bedste Forklaringsgrund til de
Forverlinger, der mellem alle disse Elve have sundet Sted.
’) Hraban Maur, dsd som Erkebistop i Mainz 856, bruger Udtrykket U»lcn-
manni eller i Fleng om de nordiske og dansk-gotiste Beboere af
Ssnderjylland eller maastee af hele Danmark. Han meddeler nemlig i sit
Skrift 6e inventione liwraruin et gotist Runealfabet, og siger derom: dette
er de Bogstaver, der bruges af Markmcendene, hvilke vi kalde Nordmoendene,
og fra hvilke de, der tale det tydffe Sprog, have deres Oprindelse. Med disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
