Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 (Audrod Vejdekonge.
Halfdan mildes Son og Vfterfolger var Gudr^d, eller, som han af
de frankiske Annalister kaldes, Godfrid. Hans Moder var Lif, Datter af
den ovenfor omtalte Dag, Konge paa Vestmare eller Kystm mellem Mar
(Langesundsfjorden) og Agder; i Mglingasaga ncevnes som hans Besiddelser
i Norge, foruden Vestfold, ogsaa Hedemarkrn, Thoten og Hadeland, foruden
Vermeland i Sverige. Ta vi derhos finde hans Son og Ssnnesonner i
Besiddelse ej alene af den sydlige Dccl af Vestfold med Skiringssal, men
ogsaa af Vestmare, maa han have arvet begge Landskaber, det forste ester sine
fcrdrrne, det sidste ester sine modrene Frcender. Ved Giftermaal med Alf
hild. Datter af Kong Alfarin fra Alfheime, fik han ogsaa Halvdelen (det
vil sige den nordlige Dccl) af Vingulmark; hans Rige i Norge strakte sig
saalrdes omtrent fra det nuværende Follo langs Christianiafjordens Kyst
opad til Mjosen og Randsfjorden og videre, mod Syd til Rygjarbit. Men
med Herredsmmet over Skiringssal fulgte ogsaa Herredsmmet over Riget i
Sonderjylland, og det er isceroeleshed som Konge her, at Gudrsd eller
Godfrid har faaet egentlig historisk Navnkundighed. I de frankiske Annaler
ncrvnes han allel fsrst ved Aaret 804, og optrceder som Ven og Forsvarer
af de Nordljuder eller nordalbingiske Saxere, der i 798 havde gjort Op
rsr mod Karl den store. Denne havde behandlet dem haardt, thi ester at
have overvundet dem og gjentagne Gange herjet deres Land, lod han ende
lig om Sommeren 804 alle de Saxere, der opholdt sig hiinsides Elben eller
i Vindland (Abotriternes Land), med Magt bortfsre og fordele paa andre
Kanter i sit Rige, overladende de Strekninger, de hidtil beboede, til Abo
triterne, der under deres Fyrste Trasiko havde staaet hans Feltherrer bi
Men til samme Tid kom Gudrsd med sin Flaade og alt sit Nytteri til
Sliesthorp (Slesvig) ; han har rimeligviis, ved Efterretningrn om Karls
voldsomme Foranstaltninger, i Hast hegivet sig ned fra Vestfold. Han lo
vede i Førstningen at indfinde sig til en Sammenkomst med Karl, men ude
blev, efter sine egne Mcends Raad. Kejseren ventede en Stund paa ham
i Holdungstede ved Elven, og sendte Gesandter til ham for at forlange de
Bogstaver pleje de, der endnu ere Hedninger, at optegne deres Kvad, deres
Galdre og Spaadomme". For ret at forståa disse Udtryk maa man tanke sig
Forholdet i Ssnderjylland. Massen af Befolkningen var dansk, medens Hsv-
dingerne vare Nordmcend. Det var den danske Befolkning, der brugte hine
Runer, medens naturligviis Krigene mod Tydstland, eller alle politiske Foreta-
gender, gik i Nordmcrndenes Navn. Saaledes har Hraban kunnet tillcrgge
Nordnmndene de Runer, der egentl. tilhsrte Danerne. IVnnliusi kaldes ide
gamle, ved 788 forfattede Lorscher-Annaler ftedse de sariske Beboere af Nord-
albingien.
l) St. Amamds Annaler, Pertz. I. p. 14. Xantenske Annaler, Pertz. 11. p. 284.
Einhards Annaler, Pertz. l. p. 191. Regino’s Annaler, Pertz, I. 563. Chron.
Moissiac. Pertz. I. 307. 11. p. 258.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
