Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Gudrsd Vejdekonge.
Zjnglingasaga og Thjodolf give Gudrsd Tilnavnet mikillgti eller F«l
u^inti (den overmodige rllrr hsjsindede), hvilktt passer godt med den Maade,
paa hvilken han optraadte lige over for den mcegtigeKrjser; han kaldes til
lige den sterke" og Nejdckongl’n" (d. e. lagtkongen), rimeligviis fordi han
var en ivrig Icrger, hvilket ogsaa Santgallermunkens Fortolling syn^s at
antyde ’). Naar de ftankiske Annaler fortcrlll’, at han i AaM 804 kom
mrd sin Herr til Slesvig, og i 809 , eftcr at verre kommen tilbage fra sit
Herjetog i Abotriternes Land, kun opboldt sig der indtil han havde sat Ve
fcestningsarbejderne i Gang, og derpaa rrjstl’ hjem, saa seer man heraf, at
heller ikke Tydskerne have an^get Slesvig for hans egentlige Hjem, men at
dette maa ssges i Skiringssal, hvorhen han sandsynligviis efter hvert Krigs
tog drog tilbage, og opholdt sig om Vinterne. Dette forklarer, hvorfor han
ikke hvert Aar mellem 804 og 810 ncevnes hos de ftankiske Skribenter, men
kun een Gang imellem kommer tilsyne. I Mellemtiden, rimeligviis ogsaa i de
ncermeste Aar fsr 804, har han vcrret hjemme, eller paa Tog andensteds.
Stedet, hvor han blev drcrbt, synes efter den Santgalliske Munk at skulle
verre i det Moselske (Maasiske?), hvor han just befandt sig paa sit store Krigstog;
de paalideligere ftankiske Annaler antyde dog umiskjendeligt, at han da var
hjemme, eller hjemkommen fta Frisland, og endnu ikke havde begyndt det
store Krigstog, hvormed han truede. Den kortere norske Beretnings Udsagn,
at han blev drcebt i Stiflusund ved Geirstad, altsaa i Skiringssal, har der
for meest for sig. Wgligasaga og Thjodolf ncrvne vel Stiflusund, men ikke,
hvor dette Stiflusund", der maaskee, naar alt kommer til alt, kun skal be
tegne det trange Sund" eller det tillukkede Sund" var beliggende.
Saxo forverler Gudrsd med den allerede forheng omtalte fabel
agtige Kong Gautrek den gavmilde, gjor ham til Danmarks Konge, og
henfsrer Historien om Gave-Ref fta Thelemarken til ham. Han fortcrller
ogsaa at han paalagde Eaxerne en Skat, bestaaende deri at deres Hsvdinger
Ved hvert Kongrskifte skulde sende den nye Konge hundrede snehvide Heste.
Hvorvidt dette virkelig grunder sig paa et Sagn om Gudred, eller det kun har
staaet i det Wventyr om Gautrek og Ref, som Saxo benyttede, lader sig
vanskeligt bestemme. Det sidste synes dog at verre det rimeligste, da Saxo
ogsaa taler om en sceregen Skat, Svenskerne maatte udrede fordi de havde
drcebt Nef ved at slippe en Msllesteen ned paa ham, medens han sov Disse
J) Under Navnet 93fibpfonge" forekommer han og hvor hans Navn ncrvnes i
©loc9trcc6!?r. I Historia Norvegiæ kaldes han Gunthrodus rex Venator.
2) Stifla er maaskee bestcrgtet med det engelske stifle, tilsnore, kvcrle. Hvis
Stiflusund" ej stulde vcere at sege ved Geirstad, men i Ssnderjylland, maatte
man tcrnke paa Meesund (^<isun6, det trange Sund) i Slien.
>) Se ovf. S. 341.
4) Skatten bestod ifslge Saxo af 12 Ppnd Guld for hver af Gjerningsmcendene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
