Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Gudrsds Ssnner.
Skattehistorier synes derfor ncrrmest at tilhore Gautreks-Sagnet. At den besyn
derlige Skat, der Mg? Saro skal verre paalagt Friserne, ligeledes snarere til
horer Wventyret om Gautrek, end Sagnet om Gudrod, bliver derved sandsynligt.
5, Gudrsds ncrrmeste Eftcrfelgcrc
Gudrsds overlegne Fremtrcrden synes at have virret en overspcrndt
Kraftanstrengelse, shi cfter hans Dsd ste vi tydeligt en Slappelse at ind
trcrde. Hans ncermeste Efterfolgere optrcrde ikke paa langt nar med den
Myndighet,, som han. De tabe endog flere Besiddelser, de stride med hinanden
indbyrdes, og Riget adsplittes. Mglingasaga og vore ovrige Sagaer og
Slcrgtregistre tillcegge ham kun to Ssnner, Olaf, der ved hans Dod var
tyve Aar gammel, og Halfdan, der kun var aarsgammel. Olaf tog Kon
gedsmmet ester Faderen, medens Aasa tog Halfdan med sig til Agder, hvor
han blev opdragen Men det siges udtrykkeligt , at Olaf kun herskede
over Vestfold — heri dog iberegnet Vestmare — eftersom Alfgeir, Konge i
Alfheime, underkastede sig hele Vingulmark, satte sin Son Gandalf til Konge
derover, og derpaa i Forening med denne erobrede det meste af Raumarike;
Eystein Hsgneson, Somessn af Gystein illraade underlagde sig hele He
demarken med Soloer, Thoten og Hadcland; Aasa herskede i Halfdans Navn
over Agder, medens Sviakongen, sandsynligviis Bjorn lernside eller hans
ncermeste Efterfslger, inddrog Vermcland og, som vi ovenfor have ncrvnt, op
traadte som Overkonge i Norden. Besiddelserne i Ssnderjylland tilfaldt,
som vi have seet, heller ikke Olaf, men derimod Heming, Gudrods Broder
ssn, og denne lod sig det fsrst og fremst vcrre magtpaaliggende at slutte
Fred med Kejseren. 3e frankiske Annalister omtale endnu flere Brodre, af
hvilke de dog kun navngive een, nemlig Erik.
Hemings Fredsslutning med Kejseren omtales omstcendeligt i de fran
kiske Annaler. Tolv Udsendinger fra hver af Parterne modte om Vaaren
811 ved Eideren, og besvore Freden, ved hvilken Gideren erkjendtrs som
og een Bre Guld for hver af de svrige i det svenste Folk. De kaldte det,
siger Saro, vulpecul«e pens>onem, et Udtryk, der i Olddanff maa have
Refgjeld. (Naro Bde R. S. 435). Dette Udtryk maa have forekomm» i
gamle svensie Retsvedtcrgter eller Sagn, men man sinder det nu ingensteds
ncevnt uden her hos Saro.
,
i) Snorre, Ynql. Saga Cap. 54. Halfd. Sv. Saga Cap. I. Flatsbogen, om
Olaf Geirstad-Alf, ?ornm. «u^ur i 10de B. S. 209. Hr. Hauk Erlendsssn"
om Uppl. Konger, soi-ngl6»r «. 11. S. 106.
2) Eystein Hsgnesen navnes i Hr. Hauk Erlendsssns Fortcrlling om Uppl. Kon-
ger, saavelsom i Flatsbogens Beretning om Olaf Geirstad-Alf. Yngl. Saga
har derimod istedetfor Eystein Hsgnessn Hsgne, Son af Kong Eystein den
onde", hvilket ikke kan beståa med Tidsregningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
