Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Konger i Ssnderjylland.
opholdt sig hos Sviarne, men nu fik saadant Tillsb fra Danernes hele
Land, at de med ringe Moje overvandt hine og foidreve dem fra Niget ’).
Man maa heraf slutte, at Olaf, Gudrods Son, ikke saa fredeligt, som det
ester Wglingasaga synes, fik Vestfold i Besiddelse efter Faderens Dod, men
at Harald og Ragnfrid havde fordrevet ham derfra, og nodt ham og hans
Vrsdre til at ty til Småkongen, deres Overherre, hos bvem de et Par
Aars Tid maatte opholde sig i Landflygtighed. Dette forklarer ogsaa, hvorle,
des Kongerne i Alfheim og paa Oplandene strax ester Gudrods Dod saaledes
spille Mester. Ragnfrid og Harald samlede imidlertid Folk paa ny og an
g«be Gudrods Sonner det folgende Aar(Bl4), men bleve stagne, ogNagn
frid faldt, dog faldt ogsaa den crldste afGudrsds Sonner. Harald, Ragn
frids Broder, opgav nu Haabet om at kunne hjelpe sig selv, og tyede til
Kejser Ludvig den Fromme, der i dette Aar bavde besteget Thronen efter sin
Fader. Kejserrn modtog ham venligt og bsd ham at opholde sig i Sarland,
indtil han kunde skaffe ham Hjelp. Han gav ogsaa Saxerne og Abotriterne
Befaling at udruste sig til et saadant Tog , og allerede ved Vintertid for
ssgte man to Gange forgjcrves paa at kunne komme over Isen paa Elven.
Endelig kom Toget istand midt i Mai Maaned (815); de sariske Grever og
Abotriternes Hoer rykkede under den krjserlige Hcrrforer Baldrik over Ei
deren ind i Sinlendi, og flog Lejr ved Havbredden. Gudrsds Sonner
havde imidlertid ogsaa samlet en stor Hcrr og en Flaade af 200 Skibe, med
hvilke de lagde sig ved en O i tre Miles Afstand fra Fastlandet uden at
vove at angribe den kejserlige Hcrr. Da denne havde ventet i tre Dage,
herjede den de ncrrmeste Hereder, tog 40 Gisler af Indvyggerne, og vendte
tilbage, uden forresten at have udrettet noget synderligt for Harald. Denne
vedblrv, som det synes paa egen Haand, vel og med nogen Understottelst
fra Sarland, at forurolige Gudrsds Ssnner , som derfor sendte Gesandter
til Kejseren og bade om Fred, hvilken de lovede at holde. Men da man ikke
troede paa deres Oprigtighed, crnstde man ej deres Anmodning, og under
ststtede fremdeles Harald. Gudrods Ssnner fik imidlertid en uventet Bunds
forvandt i Abotritcrnes Fyrste Sklaomir, der ester Trasikos Dsd havde
hersket alene, men nu fik den Befaling af Kejseren, at han skulde dele Riget
med Trasikos Ssn Keadrog. Herover blev han saa vred, at han svor, at
han aldrig mere skulde gaa over Elben eller indfinde sig hos Kejseren, sendte
Gesandter Mnsiors Havet" til Gudrsds Gpnner, Mtede Forbund med dem.
») Einhards Annaler hos Pertz. I. p. 200. Der ftaar udtrykkeligt : (Harald
og Slagnfrib) tamen eo tempore domi non erant, sed ad Westerfoldam
cum exereitu profecti, quæ regio ultima regni eorum inter septemtriunem
et occilientein sit», contra »<zui!un»lem Lritannile «ummiwtem respicit". Her
kan der ej vare nogen Tvivl om at Vestfold er meent, og ncrdmanniste Vi-
kinger kaldes senere i Fr<mkng ved 843 Vestfaldingi, se nedenfor § 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
