Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Erik Gudrsdsssn.
det Vilkaar, at de igjen skulde modtage Harald som Medregent. Denne
havde nu besluttet sig til at antage Christendommen , og blev i Mai 826
tilligemed sin Hustru, sin Ssn Gudrsd, sin Broderssn Nerck, en og heel Dccl
Daner dobt i Mainz, medens Kejseren holdt et Nigsmsde ved det nærlig
gende Ingelheim Her var det og, at Ansgar, Nordens fsrste Apostel,
bestuttede sig til at folge med Harald for at predike Christendommen for
Tanerne. Ludvig, som med Nette befrygtede, at Haralds Overgang til
Chnstendommen vilde udscrtte ham for at blive fordreven paa ny. gav ham
et Landstad i Frisland, kaldet Hriustri (Rustringen) som et Tllflugtssted i
Nsdsfald, ligeledes fovlenede han ham med et Stykke Land hiinsides Elben
Harald begav sig endnu samme Hsst (826) hjem over Dorcstad og Fris
land. Men det gik, som Kejseren forudsaa, at hans hedenske Frcender ej kunde
taale ham. Allerede det selgende Aar joge de ham ud af Niget, og kom
derved paany i et fiendtligt Forhold til Kejseren, som i den Anledning holdt
et Msde i Nimwegen for at raadslaa om, hvad man skulde foretage mod
Kong Erik, Gudrods Ssn, der havde lovet at indfinde sig hos Kejseren,
men nu udebkv Freden var imidlertid endnu ikke formeligt brudt. Dette
stede, da Harald, just som et nyt Mode fandt Sted for at man kunde trceffe
mindeligt Overlag, gjorde et uoverlagt Angreb paa Nordmcrndenes Rige og
opbrcrndte flere af deres Gaarde. Denne Overilelse hevnede Gudreds
Ssnner ved et Overfald paa Sarerne hiinsidcs Eideren, og uagtet de sendte
Gesandter til Kejftren for at undskylde sig, heder det dog senere, at dtt
Nygte gik, at de tcrnkte paa et Tog md i det egentlige Saxland Heraf blev
imidlertid intet, og der tales ikke om nogen umiddelbare Angreb paa det frankiske
i) Herom se mere nedenfor, hvor der hantles cm Christendommens Udbredelse i
Norden.
>) Kilderne yttre sig her noget forstjelligt. Einhard (p. 214) og Vita lllu6ovici"
lade Harald forlenes med Hriustri, medens derimod Nemberts Vit»
Cap. 7, kun navner et Lehn hiinsides Elben, Mag. Adam (l. 17) siger ud-
trykkeligt at Harald fik sit Lehn hiinsides Elben, og Rorek <urigtigt strevet
Horuch) derimod et Lehn i Frisland. Endelig siger Rudolf af Fulda (ved 850),
at Rsrek tilligemed Harald havde faaet Dorestad-Distriktet i Frisland til Lehn.
Dette Dorestad (Wyck te Duurstcde i Prov. Utrecht, se nedenf. S. 413) er dog tem-
melig langt fra Rustringen. Imidlertid synes det rimeligst, at Harald virkelig er
bleven forlenet med Rustringen og en Deel af Nordalbingen, og Rsrek med
Dorestad, men at enten Harald sioenefter ogsaa h<k overladt Rustringen til Rs-
rek, eller at enkelte Forfattere ej have sundet det Umagen vcrrdt at omtale hans
Forlening med Rustringen, da den vigtigste Forlening aabenbart var den nor-
dalbingiste; den indbefattede rimeligviis Esesfeld med Distrikt. Rsrek kaldes
snart Broder, snart (Fracnde? Broderlen?) af Harald.
3) (Stnfjatbé Annaler, hos Pertz. I. p. 216. Eriks Navn skrives af Frankerne
Oric, Horich, Horuch. »
Einhards Annaler, hos Pertz. l. 217, 219. Vit» Nlu6owici, hos Pertz. 11.
631, 632.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
