Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
Hamburgs Z?delc?ggelse.
Nige, foretagne af Gudrods Sonuer selv. Derimod cr der al Grund til at
tro, at de mange og edelceggmde Angreb, som i denne Tid fandt Sted paa
Frisland, iscrr det blomstrende Torqtad, udgik fra Ssnderjylland, og vare
en Folge af det spcrndte Forhold, hvori Kong Erik og hans Vrodre befandt
sig til Krjseren. I Aaret 830, som det synes, bleve nogle Nordmcrnd.
Erik havde sendt for at underhandle med Kejseren, drcrbte i Koln. Sex
Aar ester, da Nordmcendene havde herjet Frisland og Dorestad, sendte Grik
Gesandter til Kejseren paa Rigsmodet i Worms, for at fralccgge sig al
Skyld i dette Herjetog, og tillige for at klage over hine Udsendingers Trab.
Kejserrn straffede ogsaa virkelig Gjerningsmcrndene, og to Aar efter finde vi
atter et Gesandiskab hos ham fra Erik, der tilmeldte Kejseren, at han, af sin
tro Hengivenhed for ham, havde ladet de fornemste af de Vikinger, der saa
lcenge havde herjet paa det frankiske Rige, drcrbe ; men forresten bad han ogsaa
om at man vilde afstaa ham Frisland og Abotriternes Land. Tenne Anmodning,
heder det, fandt Kejseren uforskammet, og behandlede den derfor med For
agt. Erik synes ogsaa at have givet efter, thi l det fslgende Aar sendte han
et nyt Gesandtskab, hvoriblandt hans fornemste Raadgiver og en af hans
Frcender, med Gaver og Fredstilbud, hvilket Kejseren tog imod. og
afsendte strar Befuldmcegtigede, der, som det heder, sluttede en uoploselig
Fred Denne Fred vårede dog ikke lcrnge. Thi efter Ludvigs Dod og
Rigets Deling mellmi hans Ssnner, optraadte Erik som en aabenbar Fiende
af Ludvig den tydske. Han sendte nemlig i Aaret 845 en Flaade
paa hundrede Skibe opad Elben imod ham. Denne Flaade blev vel flagen
af Sarerne, men paa TilbagMjen indtog og plyndrede den en, som det he
der, Slaverne tilhsrende By, men som ester Brliggenheden neppe kan verre
nogen anden end Hamburg. Thi man har en udforlig Beretning om, hvorledes den
netop i dette Aar bleve herjet af Nordmcendene Te omgav, fortcrlles der.
Byen saa pludselig, at Indbyggerne ej fik Tid til at samle sig til Mod
vcerge, og Ansgar, der nu i ti Aar havde resideret her som Erkebiskop i det
nys oprettede Erkestift, der skulde omfatte hele Norden, maatte redde sig ved
Flugten tilligemed sit Presteskab. Baade Kirken og Klosteret blev op
brcrndt, hvorved flere Boger tilintetgjordes; af Indbyggerne selv blrve flere
fangne og drcrbte, og med Hamburg, idetmindste med dets Grkescede, var det
nu for en Tidlang ganske forbi. Det fortcrlles dog, at Grik i dette samme
Aar, cengstet ved et Uheld, som rammede en fra et Plyndringstog tilbage
vendende Vikingeflaade, sendte Freds-Sendebud til Kong Ludvig med Tilbud
om at scette de Fangne paa fri Fod og erstatte det rsvede Gods. Dette
’) Prudentius af Troyes, hos Pertz. I. p. 430, 436.
°) Prudentius af Troyes (Pertz. I, 441, 442), jvf. Rudolf af Fulda, (Pertz. I.
364) og de metziffe Annaler (Pertz. I. 336). Ivfr. Vit» Cap. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
