Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Spaadomme om Norbmcendene.
Da de frankiske Annaler fortcrlle os, atWidukind i Aaret 777 flygtede
til Kong Sgfrid i Nordmannia, og at Sigfrid i 782 sendte Gesandter til
Kong Karl, maa Frankerne idetmmdste fra denne Tid af have lcrrt dem at
kjende. Hus man kunde fceste Tillid til en Beretning hos den gamle Munk
i St. GalltN, maatte man antage at Nordmcrndene allende mod Slutningen
af Aarhundredet havde sundet Vejen til Middelhavet. Det hcendte sig en
gang, heder det’), at Karl paa en Omrejse kom uventet til en Vy ved det
narbonenflske Galliens Kyst (altsaa ved Middelhavet), og sad just til Bords,
da nogle 3<ordm<rndene tilhsrende Spejderskibe viste sig udenfor Havnen og
vovede at plyndre. Da nogle, ved Synet af Skibene, troede at de tilhsrte
loder, andre at de vare afrikanske, atter andre, at det var Kjsbmandsskibe
fra Britannien, sagde Karl, der af sin Forstandighed kunde skjenne at de ej
tilhsrte Kjsbmcrnd men Serevere: disse Skibe ere ikke fulde af Varer, men
af de stridbareste Fiender. Ved disse Ord ilede alle til Skibene, mm for
silde; thi da Nordmamdene Horte at Karl selv var der, skyndte de sig paa
Flugten. Men Karl stod op, gik hen til det Vindue, der vendte mod Osten,
og blev en Stund staaende der taus og grad, uden at nogen vovede at
sverge ham om Aarsagen. Men endelig bred han Tausheden, og sagde til
sine forundrede Mcrnd: jeg grceder ikke af Frygt for at hine Uslinger skulle
kunne gjere mig noget, men jeg er kun bedrevet over at de, medens jeg endnu
lever, have turdet vove at vise sig paa denne ’Kyst, og jeg forudseer med
Gru, hvor meget ondt de ville tilfeje mine Gsterkommere". Fortellingen
barer vistnok Prceg af sildigere Opdigtelse, men den viser dog at Forfat
teren, der levede et Par Generationer senere, gaar ud fra Forestillingen om
at Nordmcendene fsrst paa Karl den Stores Tid bleve bekjendtc for Fran
kerne. Og vist er det, at Karl allerede i Aaret BN4 befoer Galliens Kyst,
og indrettede en Flaade og Kystbefcestninger til Forsvar mod de nordman
niske Serevere, af hvilke Havet da vrimlede-). Karl kunde nok saaledes
i en eller anden nordfransk By have oplevet,. hvad Santgallermunken hen
fsrer til Sydfrankrige.
En anden Spaadom om Nordmcrndene, der ligeledes viser, at man i
Midten af det 9de Aarhundrede ansaa det som vist, at man i det frankiske
deligt U«lus, hvilket igjen minder om Ptolema?os’s cli»ru6eB paa den
saakaldte kimbriste Halvo, se ovenf. S. 23.
!) N«n»c!ij 8»n8»1I. 6eBt»k3ruli 11. 14, hos Pertz. 11, p. 757-758. Det er ikke
ganske tydeligt, til hvilket Aar dette Udsagn er at henfsre; dog er det vist, at
Ff. ej har antaget det yngre end c. 800, i hvilket Aar Karl, som man af
andre Kilder veed, gjorde Anstalter til at forsvare sit Riges Kyster mod Nord-
mannerne. Merkeligt nok, kaldes Nordmannerne her af Santgallermunken
IVni-6ttstr»nl d. e. de nordsstlige Folk.
°) Lorsch-Annalerne, hos Pertz. I. 186. Einhards Annaler, hos Pertz. I. 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
