Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
Spaadomme om Nordmcrndene.
Rige ej kjendte noget til dem fsrend mod Slutningen af det Bde Aarhun
drede, forekommer i den ftisiske Missioncrr og fsrste Biskop i Munster St.
Ljudgers Levnetsbeskrivelse, forfattet af hans anden Eftermand, for 849.
Da St. Ljudger, fortcelles der, opholdt sig paa et Sted kaldet Wirdun (ncer
ved Delfzyl), hvor han paa sin Fcedrenegaard byggede sig en Kirke, havde
han en crngstende Trsm, hvilken han fortalte sin Syster Herburg saaledes:
«Jeg drsmte at jeg saa ligesom en Sol ftygte over Havet fra Norden af,
fulgt af de fcrle/te Skyer; den fter os forbi, formsrkedes, og kunde ikke
lcrnger sees i det Fjerne, medens de morke Skyer lagde sig ud over alle
disse Kystegne. Men ester lang Tids Forlsb kom Solen tilbage, mindre
og blegere end forhen, og jog Merket hiinsides Havet. Idet han sagde
disse Ord, grced han. Hans Syster, som saa det, grced ogsaa og spurgte,
hvad Drsmmen skulde betyde. Han svaredei fra Nordmcrndene vil der
komme haarde Forfølgelser, truende Krige og store Odelcrggelser, saa at disse
herlige Kystegne ville komme til at henligge saa godt som übeboelige. Dog
skal med Herrens Bistand Kirken faa Fred igjen, og de Ulykker, Nordmcrn
dene have tilfsjet disse Egne, skulle hjemssges paa Nordmcrndene selv. Da
Systeren bedrsvet udtalte Onsket om at Herren vilde vcerdiges at kalde
hende bort fra denne Verden, fsrend disse Ulykker skulde komme, sagde han :
saa heldigt er det ej, thi du vil opleve denne Ned, jeg derimod vil"ej kom
me til at ste den. Og, lcrgger den gamle Forfatter til, denne Spaadom
gik i Opfyldelse. Thi ial den Tid, denne Herrens Tjener var ide Le
vendes Tal, var der overalt herlig Fred, saa at Ingen troede at disse Egne
vilde kunne lide nogen Overlast af Nordmcrndene; men ester hans Dsd (809)
have vi ncesten hvert Aar maattet dsje utallige Onder af dem". Dette Vid
nesbyrd er merkeligt, thi man kan ncesten sige at det hidrsrer fra et Oje
vidne. Gudrods Tog 809 scettes umiskjendeligt som det fsrste til Frisland ’).
Forfatteren kan maaskee tåge Fejl i de ncermere Tidsbestrmmelser, men hans
Udsagn, at man endnu paa Ljudgers Tid intet ondt ventede sig af Nord
mcrndene, viser tydeligt, at de fsrst henimod Slutningen af det Bde Aar
hundrede kunne have begyndt deres Plyndretog.
Det er allerede ovenfor (S. 281, 360) bewrt, at Nordmcrndenes
fsrste Tog til England fandt Sted under den wessexiske Kong Veorhtrics
Regjering, omtrent ved 787. Den crldste Beretning derom, findes ide
angelsaxiske Annaler, der i det hele Tidsrum indtil Englands Erobring af
Nordmannerne danner Grundlaget for senere engelske Krsnikeskriveres Ver
ker. Men da den Dccl af disse Annaler, der er bleven til ved sukcessive,
med de omhandlede Begivenheder selv samtidige Optegnelser, fsrst begynder
med Aaret 891 2), og hvad der ligger forud, er samlet og fsrt ned til dette
*) Vita Liudgeri, hos Pertz. 11. 412. *
-) Monumenta hist. Britanniæ, Fortalen S. 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
