Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Tidligste Vikingetog til England.
Aar efter celdre Kilder, som nu for cn stor Deel ej lcrnger ere til, kan man
ej med Vished vide, om hiin Beretning virkelig er hentet fra en samtidig
Notits i en eller anden Klosterdagbog, eller om den blot grunder sig paa mundt
lig Tradition. Den lyder saalcdesi I dette Aar (787). egtede Kong
Beorhtric Eadburg, Datter af Kong Offa. I hans Dage kom allerforst tre
Nordmandsskibe fra Heredhaland. Gecefen (Befalingsmanden) red ned til
dem og vilde drive dem til Kongens Gaard, thi han vidste ikke hvo de vare;
men de drcebte ham der. Dette var de fsrste, danske Mcrnd tilhsrende
Skibe, som hjemftgte England" Den sidste Bemerkning forudscetter al
lerede en senere Optegmlsestid, efter at flere saadanne Anfald havde sundet
Sted, og efter at Navnet Taner" allerede var blevet det Fellesnavn, hvor
med man i England betegnede de nordiske Vikinger. Men Beretningen
selv indeholder intet, som gjsr det usandsynligt, at den allerede kan vere
nedtegnet ide nermeste Aar efter Begivenheden. Det er iog for sig selv
et sterkt Vidnesbyrd for dens Alder, at Bitingerne kaldes Nordmend, thi
denne Benevnelse gik tidligere af Brug i England end andensteds. Det
saakaldte «Heredhaland", fra hvilket disse Nordmcend vare, er neppe noget
andet end det nysncevnte Hardelanb eller Hardesyssel i Jylland, thi fra
Hsrdeland i Norge have vel endnu paa denne Tid ingen Englandstog fun
det Ste^. Da Kongens (den wesstxiske Konges) Gaard omtales som lig
gende i Nerheden af det Sted, hvor Bitingerne landede, seer man allerede
heraf, at dette stede paa Kysten af Wesser Historieskriveren Wdhelweard,
der levede i Slutningen af det 10de Aarhundrede, gjentager Beretningen, og
tilfsjer udtrykkeligt, at det indtraf i Aaret 787, at Gerefen hed Beaduheard,
og at han, da Overfaldet stede, just opholdt sig i Dorchestrr (ncer ved Port
land i Dorset) ; derimod kalder han, hvad der og af en Forfatter paa hans
Tid er at vente, Vikingerne Daner, og ncevner intet om Hardeland^). Et
Par sildigere Skribenter give et Udtog af Beretningen, og henfsre Toget
ligeledes til 787 Et andet forelobigt Slag, eller maaskee endog det
samme, henfsres af en sildigere Forfatter til 791. Dette Angreb var dog
kun forelsbigt og havde lidet at betyde. Det ftrste egentlige Hovedangreb
var det ovenfor omtalte i Aaret 794 paa Northumberlands Kyst, og synes
ogsaa at have strakt sig til de nordligere Dele af det britiske Oland. I
Aaret 793, fortelle de angelsariske Annaler, kom der forferdelige For
varsler over Northumberland, og skrcekkede Folket armeligen; det var over
vettes Hvirvelvinde og Lynild, og man saa Ilddrager styve i Luften. Efter
!) Nonum. Kist. vrit. p. 336, 337.
2) zinnum. lust. Vrit. p. 509.
2) Nemlig Florents af Worcester, »lonum. kist. Lrit. p. 546, Henrik af Hun-
tingdon, Hluuum. ki«t, Lrit. p. 731.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
