Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Tog til Irland og de stotste T°er.
Guds Hjelp gaa til ham, og ivrigt soge at udrette, hvad vi formåa, enten
med Hensyn til de as Hedningerne i Fangenskab bortslcrbte Drenge, eller
angaaende andre nodvendige Foranstaltninger". Han tilskrev ligeledes den senere
i Aaret 794 as sine egne Undersaalter droebte northumberlandske Konge
Wdhrlred om samme Sag; i et tredie Brev advarede han Munkene i
Wearmouth om at forbedre sine Sceder og gjsre Bod; thi, siger han, fra
Norden komme Ulykkerne; den flygtige nordiske Rsver har herjet vor Os
Landstaber. Her have vi saaledes en samtidig Mands, vi kunde nersten sige
et Djenvidnes Udsagn
Vi kunne forfslge dette Tog ogsaa gjennem de irske Annalisters
Beretninger. I Aaret 793, heder det ide ulsterske Annaler, herjede
Hedningerne alle Britanniens Ver; det selgende Aar (ester andre Kroniker
i Aaret 795), sdelagde de den lille D Rachrin strax nordenfor Irland;
de herjede ligeledes Holm Patrick, og opbrcendte endelig de hellige Bygninger
paa Den Icolmkill 797 Deres Herjetog maa have strakt sig lige til
Shetlandsserne og Fccrserne. Man har nemlig endnu et geographisk Skrift,
forfattet i Aaret 825 af en irsk Munk, ved Navn Dicuil, hvor der siges,
at nogle irske Gejstlige for tredive Aar tilbage, altsaa i Aaret 795, havde
fortalt ham, at de fra Iste Februar til Iste August havde opholdt sig paa
Den Thule, hvilken han ester deres Beretninger beskriver saaledes at vi i
den ganske gjenkjende det af Nordmamdene senere opdagede Island. Han
vedbliver derncrst: der er ogsaa en talrig Dgruppe i det nordlige britanniste
Hav, drr med gunstig Vind kan naaes ved to Dages og Nattters Sejlads
fra de nordlige britanniste Der; derforuden er der en anden Ogruppe, be
staaende af smaa, ved trange Sund adskilte Der, paa hvilke der i henved
hundrede Aar boede Eremiter, som fra vort Fcrdreland Skotland (d. e. Ir
land) vare dragne derhen ; men ligesom disse Der fra Verdens Stavelse indtil da
stedse havde ligget sde, saaledes ere de nu, for de nordmanniste Moveres
Skyld, forladte af hine Eneboere, men de vrimle af utallige Faar og af en
overordentlig Mamgde Sofugle I den fsrstncevnte Gruppe gjenkjende vi
Shetlands-Derne, i den sidstncrvnte Fwrserne ; og disse maa saaledes allerede
for 825 vcere blevne saa eftertrykkeligt gjrstede afNordmcrndene, at de irske
Eneboere ej lcenger kunde have sit blivende Sted der. Dette Udsagn af
Dicuil er ogsaa af Vigtighed som et samtidigt og derfor uomswdeligt Vid-
’) William afMalmesbury 6e Festis pant. Saviles Udg. S. 275. Ogsaa
i en gammel Biographi af St. Cuthbert (Colgans Udg. p. 686) heder det at
Hedningernes fsrste Herjetog fandt Sted 793.
") Tidsregningen er noget uvis; de ulsterske Annaler henfere Icolmkills Plyn-
dring til 801, nogle endog til 806.
’) vieuilus, udg. af Letronne, p. 38, 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
