Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
Tog til Aquitanien.
.
nesbyrd baade om at de Vikinger, der herjede i disse Egne, kaldtes Nord-
Mlrnd, og at disse Nordmamd ej viste sig her forend ved hans Levetid,
eller omkring Aar 800.
8. Den fsrste Prriode af Vikingetogene til det franliske Riges Kyster. Spåmen og
Middelhavet.
Tet er altsaa hcevet over enhver Tvivl, at Nordmaendenes fsrste sterre
Herjetog til de britiske Her fandt Sted i Aarene 794—797, og at de da
strakte sig ej alene til Northumberland, men ogsaa til Irland, Sydereerne
og maaskee til Orknoerne, Shetlandseerne og Fcrrserne. Ide ncermeste
Aaringer derefter horer man ej om nogen nye Tog til England, og kun om
enkelte, der desuden synes at have vcrret af mindre Betydenhed, til Irland,
men derimod om en heel Mcrngde til Frisland og Saxland. At flere af
disse Herjetog til Frisland og Saxland rimeligvis stode i Forbindelse med
Fejderne mellem Sonderjylland og Franker-Riget, er allerede ovenfor ncevnt.
Gudrsd gjorde Begyndelsen ved sit store Tog til Frisland, og naar vi fiden
cfter ej hsre om noget lignende Tog, forend i 820, da hine 13 Skibe, ef
ter forgjceves at have gjort Landgang i Flandern og ved Seinemundingen,
endelig landrde og herjede i Aquitanien, da erAarsagen rimeligviis de indre
Stridigheder, der fandt Sted mellem Medlemmerne af den vestfoldste Konge
familie i de fsrste Aar ester Gudrsds Dod. Disse 13 Skibe tilbsrte, som
oven anfsrt, ester al Rimelighed de to i Aaret 819 fordrevne Senner af
Gudrsd. I Aquitanien plyndrede de Om Bouin, og vendte rigt belcrssede
med Bytte tilbage ’). Det var dog paa denne Kant isaer Klosteret Noir
moutirr paa S>en Her, som hjemssgtes ; det opbrcendtes af Nordmamdene
i Aaret 830 og Kejseren maatte tåge Oen under sin scerskilte Bestyt
telse^). I 835 viste Nordmcrndene sig atter her, men bleve slagne afGrev
Rainald af Herbauge i et langvarigt og blodigt Slag, hvori 484 af dem
tilsatte Livet").
De frankiske Monarcher havde paa denne Tid begyndt at tåge Nord
mcend i deres Tjeneste og give dem Forleninger for at forsvare Kysterne
mod deres Landsmoend. At de tillige antoge Christendommen, synes at have
vceret en Betingelse, der fulgte af sig selv. Allerede i Aaret 807 omtales
en Nordmannahsvding, Halfdan, der med en stor Skare underkastede sig
1) Einhards Annaler, Pertz. I. p. 207. Vit» Nlu6«vici imp., Pertz. 11. 625.
2) Ademar af Angouleme, 111. B. Pertz. VI. p. 119. Duchene, Bcript. Ner.
Norm. p. 19.
’) Leprevost, Anm. til Ordric Vitalis I. p. 158
>) Olirnn. Pertz. 11. p. 252.
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
