Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Vikingctog.
Kejseren og lovede ham bestandig Troskab ’). Man skulde formode, at han
har faaet en Forlening paa Oen Walcheren ; idetmindste ncrvnes en Heming,
Halfdans Sen, og ivrig Christen, blandt de Hovdinger, som faldt ved Nord
mcrndenes Angrrb i Aaret 837. Ta Kong Harald var dleven dobt i Aaret
826, fik han, som oven omtalt, tilligemed Brodcrssnnen Nsrek udstrakte For
leninger, nemlig cj alene en Strekning nordenfor Elben, grcrndsende til Sen
derjylland, men ogsaa Hriustri og sclve Durestad, hvilke Forleninger de og
saa beholdt efter at voere fordrevne fra Senderjylland. Naar vi siden lcrse
om de voldsomme Angreb, Nordmcendene i Aarene 834 og 837 foretoge
paa Frisland og is<rr paa Tonstad, synes det nersten som om de her ikke
lededes alene af Krigs- og Vvtte-Lyst, men ogsaa af Fiendskab til Harald, hvis
ellers ikke denne har spillet under Dcrkke med dem og selv opmuntret
dem til at komme. Ter er virkelig et og andet, som tyder hen herpaa.
Ludvig den Frommes Ssnner laa paa denne Tid i Strid med deres Fa
der. En af deres Mcend, der iscrr satte dem op og pustede til Uvenskabet,
var Erkebiskop Ebo af Neims, som ved denne sin Utaknemmelighed mod
Kejseren i hsj Grad fordunklede den Fortjeneste, han forresten har indlagt
sig ved sin Iver for at omvende Dancrne til Christendommen. Vi have
seet, at han allerede i Aarene 823 og 824 havde opholdt sig blandt Danerne
eller ved den danske Grcrndse, og dobt en heel Dccl af dem. Der fortcrlles
udtrykkeligt, at han ogsaa prcrdikede for Kong Harald, og at det isaer var
hans Overtalelser, der bragle denne til at antage Christendommen 2). Fra
denne Tid af synes der at have vceret et ivrigt Venskab mellem Ebo og
Nordmcendrne. Da Hlothar, Kejser Ludvigs Eldste Son, i Aaret 834
ved sin Herskesyge havde lagt sig ud med sine Brsdre, og Kejseren, der nu
understottedes af sine andre Ssnner, stav ud af sit Fangenskab i Soissons,
vovede Gbo ikke lcrnger at dvcrle i sit Erkescrde, men flygtede en Nat fra
Neims, ledsaget af nogle med Elvene og Havnene velbrkjendte Nordmamd,
og medbringende alle de Kostbarhedrr, han i Hast kunde samle Han
tog, heder det, Vejen til Nordmcendene. Om han virkelig begav sig heelt
til Ssnderjylland, er uvist; derimod veed man, at han en Stund opholdt
sig hos Ansgar i Hamburg, hvor han endnu samme Aar blev paagreben af
Kejserens Tilhengere og siden holdt i Fangenstab, indtil han Aaret efter
paa Modet i Thionville hsjtidelig erkjendte sin Brode og frivillig! frasagde
sig sit erkebiskoppelige Gmbede. Det kan altsaa neppe verre andre Nord
mcend, Ebo flygtede til, end Kong Harald i dennes nordalbingiske Lehn;
l) ?uet» B»xn, Pertz. I. 263.
°) Se den samtidige Ermold Nigells Digt, 4de B. v. 147—173. Perh. II p.
504.
’) Flodoard, p. 267, 268.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
