Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Vikingetog.
ges, der i den ovenfor medderlte Beretning hcnfsres til Aaret 841
Fortcrllingen om Nordmanenes Bedrifter i Loiren og Seinen 843 og 845,
og iscrrdeleshed om deres Tog til Italien og Sydfrankrige 859 og 860
maa, som man tydeligt kan ste, have levet i Folkesagnet. Om Lunas Ind
tagelse var der endog Sagn i Italien Endog i Norden maa et dun
kelt Sagn have vedligcholdt sig derom, thi hvor meget end den Be
retning, Ragnar Lodbroks Saga meddeler om Togene til Wiflisburg
og Luna kan vcere forvansket ved fremmede, nyere Tilsetninger, saa
Krigspuds, vore Kongesagaer fortcelle om Harald Haardraade, og som ellers
tillcegges andre nordiske og nordmanmske Fyrster, saaledes tillegger Girald
Gurmund et andet, der ligeledes fortelles om Harald, hvilket Saro tillegger
Hadding (got. N»x6issssB) der i Latin gjengives NaztmFu») og Fridleif, og de
russiske Annaler Storfyrstinde Olga (Helga). Da nu Gurmund, stjsnt ogsaa
hans Historie er udsmykket, dog ikk^e senere dukker op igjen i Annalerne, og de
Forfattere, der tale om ham, ere enige i at lade ham deeltage i Middelhavs-
toget, er det langt rimeligere at han er en virkelig historisk Person, end den
celdre Hasting. — Det maa dog ellers bemerkes, at den paa Kong Alfreds
Tid saa bekjendte Vikingekonge Gudrum (Gudorm, Gorm) ogsaa af enkelte
Skribenter kaldes Gurmund (se nedf.) og at den samme Gudrum antog Navnet
A3dyelstan, der let kunde forvanskes til H,lBt»AimB, og f. Ex. af Thjo-
drek Munk Cap. 2 gjengives Nl,iBt»nuB.
i) En af de vigtigste Omstendigheder ved den i Okron. sui-onei,Be (se ovenf. 227)
meddeelte Beretning om Hastings Tog til Tours og Amboise, er at den hel-
Uge St. Martins Legeme blev bragt op paa Muren for at skramme de Danske
bort, og at Byens Borgere derpaa fiygtede bort med det til Aurerre, hvor det
bevaredes en Tidlang. Denne Begivenhet, henfores her til Kejser Hlothars Iste
Aar, altsaaB4l. Men i et, som det synes, langt eldre Kronikebrudstykke, kaldt
6eBta vuminnrum meddeelt hos Duchsne, S. 24, henfsres den
samme Begivenhed, og med udtrykkelig Navngivelse af Hasting, her kaldt
Hvasten, til Tiden efter Karl den skaldedes Dsd 877. Heller ikke veed den paa-
Udelige Prudentius af Troyes noget at fortcelle om Indtagelsen af Tours ved
det store Tog til Nantes 843. Det er altsaa tydeligt, at alt hvad der nevnes
derom, Hasting iberegnet, tilhsrer Tiden efter 877, eller mellem 877 og 882,
da Hasting traadte i Kcng Ludvig den tredies Tjeneste. Endog den ovennevnte
Uun3cllUB klariacens^, der forteller at Hasting OISWFNUB) sedvanligviis
kaldtes Gurmund og beretter om hans Tog til Luna, lader Angrebet paa
Tours skee i Karl den enfoldiges Dage, og navner Rollo d. e. Gange-Rolf,
som Hovedmanden. Dette viser tillige at dette Brudstykke ej kan anfsres som
nogen Autoritet for Hastings Navn.
2) EnNotits derom findes i et Krsnikebrudstykke paaberaabt i Muratoris^nti<^uit.
il»l. I. p. 25: I.UNN civit»B in Iwlin » Norm»nniB 6nln c»pt». Dette Brud-
stykke er dog maafkee laant fra frankiske Annalister. Derimod meddeler Lean-
dro Alberti i sin vescrixxiuno 6i tutt» Iwlia (Bologna 4550) et eget Sagn
om Lunas Indtagelse, der ligner Fortellingen om Romeo og Julie. Fyrsten
af Luna og Kejserens unge Hustru fattede Kjcerlighed til hinanden ; hun an-
stillede sig dsd og blev begraven, men undslap derved til sin Elster; Kejseren
hevnede sig ved at sdeleegge Luna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
