Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
Bjsrn lernsid?.
indeholder den dog saa meget, der barer Prcrg af Oprindelighed og Egthed»),
at den umuligt kan antages, heelt og holdent at verre laant fra udenlandske
Krsniker og Digte, og man gjenkjender dog ved fsrste Ojekast den Vegivenhed,
den omhandler, for at vcere den samme som den, der af de nordmanniske Forfattere
tillcrgges Hasting. Vegivenheden var i sig selv saa merkelig, at Sagnfortcel
lerne felte Trangen til at knytte den til et bestemt historisk Navn. De
nordmanniste Forfattere valgte Hasting. De kunde ej vcelge Gange-Rolf, da
de vidste at han ej havde vcrret i Italien. Dr holdt sig derfor til den nerst ham
beromteste Helt, Hasting, hvis Bedrifter ikke, som Rolfs, alene havde indskrcrn
ket sig til Nordfrankrige. De udsmykkede tillige Beretningen med endeel Sagn,
der synes at have vceret egne for Nordgermanerne, og at have fulgt dem i
alle deres Udvandringer. Vore egne Forfattere valgte deres fornemste Sagn
hclte fra hun Tid, nemlig Ragnar Lodbroks Ssnner. Og forsaavidt der
her kunde vcere Tale om at ncrvne visse navngivne Hovdinger som Anftrere
paa det italienffe Tog, var det ogsaa i sig selv rimeligere at gjette paa de
yngre saakaldte Lodbroksssnner, end paa Hasting. Hvad Navnet Gurmund
angaar, da kunde det lige saavel verre laant fra den paa Alfreds Tid be
kjendte Vikingehovding Gudrum, som Navnet Hasting er laant fra den sil
digere Hasting.
Hvad den Bjsrn lernside angaar, der skulde have ledsaget Hasting
som hans Fosterson, da staar hans Personlighet» paa endnu svagere Fodder.
End ikke den nordmanniske Forfatter Dudo, fra Begyndelsen af 11te Aar>
hundrede, der ellers ncrvner Hasting, vred nogrt om Bjorn; den ftrste, der
omtaler ham, er en Forfatter fra Slutningen af det 11te Aarhundrede, og
hans Navn anftres endog i en Form (Lier), der sjensynligt er laant fra
nordmannisk-franske Sange eller Krsniker, eftersom den Form, hvorunder Navnet
Bjsrn forekommer i de paalideligr Annaler fra 9de Aarhundrede, er Lsrn eller
Lorno 2). Bjsrn maa saaledes vcrre kommen ind i Sagnet om Hasting ved Mid
ten af det 11te Aarhundrede. Men paa denne Tid havde der, iscer ved Knut
den Mcegtiges Erobring af England og den Mcrngde Nordboer, som der
ved kom i Berorelse med Nordmannerne, vcrret Anledning nok for disse til
at lcrre de nordiske Sagn om Lodbroks Ssnner at kjende, og at anvende
l) Det heder saaledes f. Er. at da de, efter at have indtaget Luna, agtede sig til
Rom, kom der en gammel veifarende Mand, hvilken de spurgte om Vejen til
Rom; han viste to Par lernsko, han paa Vejen til Rom havde udsiidt, og
dette overtydede dem om at de ej kunde naa derhen, hvorfor de vendte om.
(Ragnars S. Cap. 13). I Nornagests S. Cap. 9 gjentages Fortellingen,
og Bjsrn lernside noevnes udtrykkelig som Hovedmanden for Toget.
2) Navnet Bjsrn gjengives altid med Bier hos Robert Wace og Benoit; det
gjengives med vern i Vit» med Lerno i Fontenelle-Annalerne 855
og 836.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
