Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Vikingetog.
I
En af Vikingernes Anforcre, der sidrn blev drcrbt, hed Saxulf Men
Hovedanforeren for Toget var dm bersmtc Thorgisl -), hvis slavn endnu
lever i det irske Folkesagn. «Ester mange Slag og skarpe Fegtninger under
lagde han sig", forteller en gammel Forfatter, der dog meer synes at folge
Sagnet, end troverdige historiske Beretninger, i kort Tid hele Irland, og
opforte, hvor han kom. de hoje, murede Vefcrstningstaarnc med dybe Grave,
af hvilke der rndnu sees saa mange Levninger i Landet. Han blev tilsidst
forelsket i en Datter af Mcrlsechnail, Kongen i Meath, og forlangte hende
af denne, som ogsaa lovede at sende hende til ham ledsaget af femten unge
Piger; Thorgisl lovede at mode hende med lige saa mange fornemme Nord
mcrnd paa en O i Ssen Lough-Erne. Men istedetfor Piger, sendte Mcrl
sechnail femten unge Mcend, der endnu ikke havde faaet Skj^g, forklcedte som
Fruentimmer, og bevcebnede med Dolke. Da Thorgisl kom, blev han over
falden og drcrbt af disse. Mcrlsechnail havde tidligere spurgt Thorgisl, paa
hvad Maade han skulde faa udjaget nogle fremmede stadelige Fugle, der
vare komne md i Landet. Ved at odelcrgge deres Reder, mrente Thorgisl.
Og folgelig begyndte Mcrlsechnail nu at odelcrgge Nordmcrndrnes Borge,
medens Irerne drcrbte eller forjoge Nordmcrndene. Herved befriedes Landet
fra det Aag, hvorunder Thorgisl havde holdt det i3O Aar" ’). — Drnne For
talling viser sig ved forste Ojekast sagnmcrssig og fabelagtig. Annalerne
fortcelle kun simpelt hen, at Thorgisl i Aaret 844 blev fangen af Mcrlsech
nail, Mcelruans Son, Konge i Meath, og sidenefter druknet i Soen Lough-
Uair^). De omtale flere odelcrggende Tog, som Nordmcrndene mcllem
838 og 844 gjorde til forskjellige Dele af Sen, og ved hvilke Thorgisl
vistnok maa have vcrret Hovedanforcr, men der siges ikke udtrykkcligt, at de
skulde have underkastet sig hele Irland Heller ikke forholder det fig saa-
») Ulsterste Ann. p. 213. De 4 Mestres Ann. sst. p. 339. Innisfallens Annaler,
p. 31.
°) Den irste Form er Turges, med latinsk Endelse Turgesius.
’) Giraldus Cambrensis, 6e tnpnssl-. NilieiniZe Cap. 37, Camdens Udg. p. 748,
749. Et Udtog af Giralds Fortolling findes hos den engelske Historieskriver
John Bromton, Twysdens Udg. p. 1074. Girald ncrvner her forskjellige Be-
retninger om Thorgisi’s Forhold til den fsr omtalte Gurmund. Han kommer
selv til det Resultat, at Gurmund er en Nordmand og paa Tilbagevejen fra
Afrika enten har landet paa Irland og derfra udsendt Thorgifl, medens han
selv drog til England, eller har sendt Thorgist fra England til Irland.
<) De ulsterske Annaler, hos O’Connor IV. S. 216, 217. De fire Mestres Ann.
sammesteds 111. S. 345. Hans Dsd tillegges paa sidstnavnte Sted Guds,
St. Kiarans og andre Helgenes Mirakel. Det er ellers at merke, at Anna-
lernes Aar-Angivelser cj ere ganske nojagtige; saaledes henfsres den store Flåa-
des Ankomst til 836 istf. til 838, og man skulde heraf fslgelig slutte at Thor-
gisl’s Drab ogsaa er sat to Aar for tidligt.
2) De Hovedbedrifter, der omtales, ere en Sejr over Connaughtboerne, 837 (839);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
