Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Thorgisi.
•
ledes, at Thorgist herjede paa Irland i tredive Aar. Den samme Forfat
ter, som meddeler hiint Sagn, siger udtrykkrligt, at han forst ankom til Ir
land i Aaret 838. Og vi have endnu en mrget paalidelig Angivelse ide
ftankiske Annaler, der udtrykkelig sigter til disse Begivenheder, i det den
melder, at Irerne, ester lcrnge at have vcrret hjemssgte as Nordmcrndene,
omsider bleve dem skatskyldige i Aaret 847. men allerede i det folgcnde Aar
gjorde Opstand mod dem og ved Guds Hjelp fik dem forjagne fra Landet).
Te irske Annalrr vide at berette om fire store Slag, som Landets Konger
strar ester Thorgisls Drav skulle h.wc vundet over Nordmcrndene, as hvilke der
i alt faldt henved 4000 Med andre Ord, der stede en almindelig Nejsning
imod dem. Men alle disse Begivenheder, Irlands Undertvingelse, Thorgisss
Drab og den paafslgende Nationalkamp, maa paa denne Maade sammen
trccnges til Aarene 847 og 848. Tet fidste Aar maa ansees aldeles sikkert,
da de ftankiske Annaler tilfsje, at Irernes Konge i Anledning af Sejren
sendte et Gesandtskab til den franske Konge med Gaver og Fredstilbud for
at bede om Tilladelse for ham til at rejst til Norn gjennem dennes Stater.
Der var altsaa en bestemt Begivenhet», som for den ftankiske Annalist
belegnede Aaret. Anderlcdcs forholdt det sig derimod med hvad han havde
erfaret om de tidligere Vegivenheder paa Irland. Her var han udsat for
at tåge Fejl, og her blivcr det derfor rimeligere at folge de irske Annaler,
forsaavidt som de antyde at Landets Trceldom vårede henimod 8 Aar.
Thorgisls Herredsmme paa Irland maa saaledcs have vedvaret fra
838 til 846, og i de to paafolgende Aar maa Inrne have kompet en Un
dergangs Kamp med hans Mcrnd. Hvis man kan stole paa andre Fortel
linger, der meddeles om ham, maa han virkelig have behersket Irland med
et lernscepttr. Han udncrvnte en norsk Konge, fortssllrs der, i hver Pro
vinds, en Hovding i hvert Distrikt, en Abbed i hver Kirke eller Kloster, en
Krigshsvedsmand i enhver Landsby, og ethvert Huus blev forpligtet til at
holde en Kriger; ingen var lcrnger Herre i sit eget Huus. Han lagde en
Skat af en Ore Guld paa ethvert Familiehovcd ; den, der ej betalte denne
Skat, naar den blev ham affordret, straffedes med Tabet af Ncrsen, derfor
Nord-Irland herjet 838 (840), ligeledes i 839 (841). hvorved flere Bistopper
og Prester bleve sicrbte fangne til Nordmaendenes Borge; en Vikinge-Lejr ved
Dublin, hvorfra Lemster herjedes 84l) (842); Clonmacnois m. m. herjet 841
(843); mindre Plyndringstog i 842 og 843 (844 og 845); Tog af Thorgist
til Lough-Nibh, Connaught og Meath herjede, Elonmacnois m. m. Ipbrandt;
de Fremmede siagne af Kong Niall Aedhs Sen i et stort Slag, og Thorg,si
endelig drcebt af Mcrlsechnail.
l) Prudentius af Troyes, hos Pertz I. S. 443.
2) Waiwi »nti<z. Ni!,. P. 105. Ulster-Annalerne, O’Connor, IV. S. 218, 219.
De fire Mestres Annaler, O’Connor 111. S. 349.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
