Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 Vikingetog.
<%
kaldte man denne Skat Nlrsestatten ’). Alt dette indeholder Overdrivelser.
Det er tydeligt, at Thorglsl kun har gjennemftrt det for alle germaniske Erob
rere fcelles Lehnssystem, at han har tilegnet sig Ejendommen ryer Landet og
udstykket det i Lehn til Jarler og Herser, aldeles saaledes som vi senere er
fare om Harald Haarfagre i Norge. Endog dennes Nceseskat (ne^ilcli),
d. e. Personskat, gjenkjende vi, men Navnet har i Tidens Lob faaet en ha
defuld Forklaring, og Folket, for hvem alle de nye Indretning/r vare ganske
uvante og fremmede, har anseet dem som et Tyranni, der fra Slcrgt til
Slcegt er skildret med sterkere og strrkere Farver. Tet synrs iscrr at verre
de mange, for Irerne hidtil ukjendte Borge -) , hvortil Nordmcendene stot
tede deres Magt, og hvorved ogsaa fornemmelig Sagnene om Thorgisl ere
fastholdte, skjsnt han vistnok selv maa have vceret en saa merkelig Person
lighet), at hans Minde under alle Omstamdigheder maatte leve i Sagnet ’).
Ogsaa blandt hans egne Landsmcrnd synes et Sagn om ham at have
holdt sig, skjont det smere er henfsrt til en urigtig Person. I Harald
Haarfagres Saga heder det, at Harald Haarfagres to Ssnner, Frode og
Thorgils, herjede paa Skotland, Irland og Vretland, og vare de fsrste
blandt Nordmcrndene, som indtoge Dublin; at Frode blev forgiven, og at
Thorgils lcrnge var Konge over Dublin, indtil han blev svegen og drcebt af
Irerne Da det ide irske Annaler udtrykkeligt heder, at Dublin for fsrste
Gang erobredes af Nordmaendene paa den Tid, da Thorgisl hcrskede, bliver
det indlysende, at Snorres Thorgils er ingen anden end han, og at han urigtigt
har flyttet ham ned i Tiden og gjort ham til en Ssn af Harald Haarfagre
i) Ma-Geoghegan kist. 6’lrll>n6e I. p. 383.
°) Disse Borge, de saakaldte Glasborge", have flere villet tillcegge Kelterne,
men det ovenanfsrte Udsagn af Girald kan ej ganske oversees; en lignende
Borg sindes desuden paa Hetland, den bekjendte Uose^MrborF. Hvor Girald
omtaler disse Borge, siger han ej alene, at Nordmocndene havde opfort dem,
men tillcegger udtrykkeligt, at det irffe Folk ej bryder sig om at have Borge,
men bruger Skovene til Borge, Myrene til Grave". — I Rusland sinder man
Spor af lignende Borge se Kruses Reei-nlivonic».
’) Der fortcrlles ogsaa et Sagn om at hans Hustru Odo stal have sat sig paa Alte-
ret i Klosterkirken i Clonmacnois, og derfra modtaget Folkets Hyldest. Se
Worsaae, Minder om de Danste og Nordmoendene, S. 384. Her meddeles og-
saa nogle andre overdrevne irske Skildringer af Nordmcendenes Voldsomhet» i
det 9de Aarhundrede.
«) Harald Haarf. Saga hos Snorre, Cap. 35. Det heder i de 4 Mestres
Annaler udtrykkeligt, at Maelsechnail i Aaret 847 (?: 849 eller 85N) sdelagde
Dublin, som altsaa indtil da endnu maa have vcrret i Nordmwndenes Vold.
I Inisfallen-Annalerne heder det udtrykkeligt, at Dublin erobredes for forste
Gang af Nordmcrndene 837, se O’Connor, ,er. liib. Ber. Vol. 111. App. p.
31, og i Ulster-Annalerne navnes ved 841 (842) Dublin-Hedningerne", altsaa
Hedningerne, som da vare i Besiddelse af Dublin".
’) Med Hensyn til de Navne, der saettes i Forbindelse med disse «loste Beretnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
