Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Vikingetog.
gigt, men endog for det meste var mcegtigere end de ilske Smaariger. I
Folge med ham, fortelles der, vare to Brodre, Sigtrygg og Ivar ’),
der ligelrdes oprettede Niger, hiin i Waterford, denne i Limerick, hvilke Niger
dog ikke opnaaede den Anseelse, som det i Dublin. At denne i Irlands
Historie saa merkelige Begivenhet» ligesaa lidet som Thorgisls Erobring
kunde undgaa at blive udsmykket i Folkesagnet, er naturligt. Man fortalte senere
derom, at Oliif, Sigtrygg og Ivar vare Vrodre, at de, hvad enten de selv
tidligere havde vcrret paa Irland, eller de havde hort sine Framder fortcrlle
derom, kjendte Landet godt, og ikke kom med en Krigsflaade, men ligesom
for at handle; at de derved strar kom i Besiddelse af Sohavnene, og her
opforte Byer, af hvilke de tre fsrsle vare de ovenfor ncrvnte. Ter lcrgges
til, at det irske Folk, som selv var for dovent og udannet til at sejle eller
handle, ansaa det nytligt, at der nedsatte sig Fremmede, som kunde drive
Handel med fremmede Lande 2). Der er forsaavidt noget sandt i denne Bemerk
ning, som det ester alle Merker er tydeligt, at Nordmamdrne, eller, som de
siden kaldtes, Dstmcrndene, paa Irland vare i Besiddelse af hele Dens Han
del, og i det Hele taget stode paa et langt hojere Kulturtrin, end Irerne
selv 2); det er ogsaa vist, at Bitingerne ikke allid optraadte som Krigere, men
som fredelige Handrlsmcrnd. Men den Maade, paa hvilken hine Brodre
skulle have sat sig fast i Landet og opfort Vyer, smager altfor sterkt af
det samme Sagn, der fortcrlles om Dido og om Ivar Beenlose, og stem
mer for lidet med den Maade, paa hvilken Nordmamdene scrdvanligviis op
traadte paa Irland, til at man kan ansee det for andet end Digt.
Olaf hvite er den fsrste, i fremmede Skrifter omtalte, Vikingehovding,
der med Bestemtheo gjenkjendes i vore egne Sagaer^). Han horte, som
ovenfor ncrvnt, til Mglingqtammen ; han var nemlig en Ssn af Ingjald,
der igjen i ste Led nedstammede fra Gudroo, Halfdan Hvitveins Sen.
Han blev gift med Aude, en Datter af den mcrgtige Herse Ketil Flatnes
’) Inisfallens Annaler, O’Connor 11. App. p. 34. Sigtrygg kaldes af Irerne
Sitric; Ivar kaldes lomhar, lobhar. Sigtrygg er maastee den samme Sidroc,
der omtales i de frankiste Annaler 852 og 855.
l) Girald Cambr. lopnFi-. Hil)., Camdens Udg. p. 749, 750. Girald kalder
de tre Brsdre s^tiliacu», Vu»iu». Man maa nersten formode at
Girald isar har fulgt valiffe Beretninger.
’) Se Worsaae, Minder om de Danste og Nordmcrndene i England, Skotland og
Irland S. 415, 416.
Se herom ifoer Landnuma 11. <5: Olaf hvite hed en Hirrkonge, Ssn af Kong
Ingjald, Ssn af Helge, Ssn af Olaf, Ssn af Gudrsd, Ssn af Halfdan
Hvitbein, Konge paa Oplandene. Han herjede i Vesterviking, og vandt Dublin
paa Irland og Dublins-Skire (Distrikt)". Ivfr. Laxd. Saga Cap. I. Olaf
gjsres her til en Ssn af Kong Ingjald Starkadsfostre, hvilket strider mod det
anfsrte Slcegtregister, der opstilles af Olafs egen Wtling Are Frode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
