Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
Skotland.
fra Sogn, og havde med hende Sonnen Thorstein, med Tilnavn den rode,
fra hvilken flere fornemme Slcrgter paa Island, og navnlig Historikeren
Are frode, nedstammede. Te irske Annaler ncrvne om flere Herjetog, Olaf fore
tog, og flere Slag han vandt paa Irland, deels alene, deels i Forening med
Ivar, og med en anden Hovding, hvis Navn synes at have vcrret enten Alle eller
Gyvind ’). Ved flere LejliglMr ncrvnes ogsaa Cerbhal eller Kjarval,
Tungals Son, den irske Konge i Ossory i Munster, som hans Bundsfor
vandte 2). Denne Cerbhal synes strdse at have staaet i den venskabeligste
Forbindelse med Nordmcrndenes Hovdinger, af hvilke trende endog fik hans
Dottre til Egte Tette ncrrmere Veljendtskab, Nordmcrndene havde til
ham fremfor de svrige Konger, er mneligviis Aarsagen til, at vore Old
skrifter omtale, ham som om han var Enekonge paa Oen.
Olaf gjorde ogsaa tyende Tog til Skotland. For hans Tid horer man,
som vi ovenfor have ncevnt, Moen om Vikingetog til det egentlige Skot
land, kun om enkelte Angreb paa de ved dets Vestkyst liggende Hcrbuder eller
Syderoer, hvor iscrr Icolmkills rige Kloster lokkede Vikingernes Plyndrrlyst.
Tet hjemssgtes saaledes atter i Aaret 824, og dets Abbed saa sig endog
kort efter nsdt til at flygte til Irland med St. Columbas Levninger.
Skotland var paa denne Tid beboet af to Slags keltiske, n«d hinanden ncrr
beflcrgtede Folk, nemlig Pilterne, der udgjorde den egentlige, oprmdrlige Ho
vedbefolkning, og de dalriadiske Skotter, en i det 6te Aaihundrede fra Irland til
de sydvestlige Egne af Landet indvandret Koloni. Pikterne deelte sig igjen
i tyende Hovedafdelinger, de nordlige, ogsaa kaldte Cruithne, de egentlige
Vjergboere, og Stamfarene til de nuværende Hojlcendere, og de sydlige
Pikter (Albanigh), der efterhaanden bleve undertvungne af Skotterne, og
’) Han ncevnes kun i Ulster-Annalerne, under Formen Men det er
et Sporgsmaa!, om denne besynderlige Navneform stal forestille Atle", og
ikke snarere er en Forvanstning af et andet Navn, f. Er. L^vin^r (Auindr).
Vi lase i Landn. 111. 42, at Eyvind Dstmand egtede Kjarvals Datter, net»
fatte sig paa Irland og overtog Landets Forsvar. Fornemmelig ncrvnes to
Krigsforetagender et til Munster (856) cg et til Meath (857), hvor Ivar og
Olaf kcempcde i Forening. Paa Toget til Munster var ogsaa en Caittil fin"
»: Caitil den hvide med; om han var Nordmand (i saa Fald bliver hans
Navn Ketil") eller Irlcrnder, er uvist.
°) Cerbhal var med paa Toget til Meath 857 (858). Han ncrvnes af og til
indtil 888 (889), da han ifslge Ulster-Annalerne pludselig dsde. Flere Haand-
skrifter af Landn. (I. 1) kalde ham urigtigt Konge i Dublin.
’) Den ene Datter har i LandNlima 111. 10 faaet det nordiste Navn Fridgerdj
hun blev gift med en Thore Hima; den anden, Gormlath eller Kormlad, eg-
tede en Thorgrim Grimclfssn (Landn. 111. 12); den tredie, Rafarta, egtede den
navnkundige Viking fra Gautland, Eyvind Austmand (Landn. 111. 12); deres
Ssn Helge magre, g<ft med Ketil Flatnefs Datter, var en af de fornemste Land-
namsnmnd paa Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
