Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Vikingetog.
heds Skyld, men for at samle virkelige Rigdomme. At eryferfe Herder
Geita sér sæmdar) og skaffe fig Gods («Na ser fjår), anfores derfor scrd
vanligt i vore Sagaer som de Ojrmed, hvori Vikingetogbleveforetagne; man
maa kun vogte sig for stedse at antage ben Motte Erhvervslust som Hoved
drivefjedren. Undertiden var det vel vanskeligt nok at drage Grcend
sen mettem en 4>anbelérejfe og et SSifingetog. Kjobmanden tnaatte paa sine
Nejser vcere beredt paa at forsvare sit Liv og sit Gods, thi ikke alle Vi
kinger vare saa liberale som Hjalmar; og en Skibsbescrtning af modige, vel
bevcrbnede Kjsbmcrnd kunde vel ikke sjcrlden, hvor Lejlighed gaves, faa Lyst
til at foretage en liden Plyndring. Omvendt vare Vikingerne ogsaa ofte i
den Nsdvendighed at maatte fjøbflaa, iscrr hvor det gjaldt at afhcrnde deres
Bytte; ved flige Lejligheder plejede de at slutte etsiags Stilstano, enten paa
visse 2)age eller paa übestemt Tid meb en vis foreskreven Opsigelsesfrist fra
hver Side; faa (cenge ©ttlftanben farebe, fjøbfloge de nok faa ftebeligt med
Indbyggerne, men naar ©ttlffanben, eller som det tøeb, Freden var opsagt,
vare de berettigede til at herje, og Indbygyerne til at vcrrge sig mod dem
som de bebft kunde. 6(tge 3(ftaler holdtes, som bet synes, i Almindrlig
hed samvittighedsfuldt. Ofte handte det ogfaa — féreratler derpaa ere
allerede i det foregaaenbe ncrvnte — at Indbyggerne af en Kyst eller Havn
tilkjobte sig Fred mod en vis Kontributiun ; det var en formelig 23ranbffat=
ning, en mere fredelig og med færre Grusomheder forbunden Maade for Vi
kingerne at erhverve Bytte paa/ Der var imidlertid et Slags Bytte, efter
hvilket Vikingerne vare gridske, og som paa hine Tider spillede en stor Rolle
i alslags Handel og borgerligt Samkvem, men som ikke let paa fredelig Maade
kunde erljferfeé, nemlig Trlrlle. Vi lcrse i be fleste udenlandske Beretnin
ger om Vikingernes Angreb, at de bortfsrte en Mcengde Mennesker, baade
Kvinder og Bsrn. Forsaavidt disse ikke strax lsskjebtes af deres Framdcr
og Venner, hvortil der fei som oftest gaves Anledning , blcve be af Vikin
gerne enten hjembragte for at tjene som Huustrcrlle, eller fsrte til de Trcrl
lemarkeder, som holdtes hist og her i Norden, fornemmelig paa be storre
<søl)anbelé>j)labfe. Vore Sagaer og gamle Sofbøger tale derfor meget ofte
om hcertagne" Trcrlle etter Trcrlkvinder. Det blotte Fangenskab ved Vaa
benmagt far strengt tagrt nok til at gjore endog den fribaarne Landsmand
til Trcel ’). Der tales om osterlandske" Trcelle (d. e. Trcrlle fra Austr
veg)2); om tydske Trcrlle, og i det 9de Aarhundrede iscrrdeleshed om irste
’) Se f. Er. Egils Saga Cap. 5, hvor Berg-Anund gjsr Paastand paa atThora
Hladhcand sial ansees som Troelkvtnde, fordi Bjsrn Hauld havde rovet hende
fra hendes Fader Thorer Herse.
’) Kl»n «ustllent, i Hornkloves Kvad, Fagrstinna Cap. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
