- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
457

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

457
Vikingernes Tilhold.
Trelle, af hvilke flere endog udtrykkelig nevnes, og altid ere kjcndelige ved
deres gaeliske Navne
Et Slags Ran, som endog de humanere Vikinger sjelden toge i Be
tenkning at tillade fig, og som vel endog Kjobmend ofte, drevne af Nsdven
dighed, begik paa fremmede Kyster, var det saakaldte Strandhugg, eller
Nedflagten af det til Besetningens Underholdning nedvendige Kveg, som
man kunde overkomme paa en eller anden Kyst, man sejlede forbi. Saadant
Strandhugg stede kun for Selvopholielsens Skyld, ikke af Vindesyge; mm
da Ejrrne af Kveget ofte med vebnet Haand ssgte at forsvare det, kunde
ved saadan Lejlighed mangen hidsig Fegtning opstaa.
Vore Sagaer nevne om enkelte Stedrr ved Kysterne, hvor Vikingerne
iser havde Tilhold. Fsrst og fremst omtales de saakaldte Elvekvisler eller
Gaut-Elvens Udlsb paa begge Sider af Hisingcn, iser Nordsiden, som et
saadant. Det var nemlig heel belejligt for at holde Oje med de Skive, der
havde veret paa Handelspladserne oppe ved Elven, nemlig ved Kongehelle i
Viken og Ljodhuus i Gautland. Oresund s^es ogsaa at have veret et yn
det Vikinge-Smuthul ; hrr var Handelspladsen Hatere i Nerheden. I
Kattrgattet synes Samso at have veret meget bcssgt; herfra beherskede man
Indlobet til lille og store Belt. Ten langstrakte svenske Skergaard langs Oster
soen afgav mange Snmthul ; her skjelnede man mellem Sviaskerene ved Svi
thjods, og Gautaskerme ved Ostergautlands Kyst. Strekningen mellem
Svithjod og langs Finlands Sydkyst kaldte man Balagardsfiden, hvor li
geledes Vikingerne heel ofte plejede at have Tilhold ; og lengere sydligt var
iser Eysysla eller Osel bessgt. Norges Vestkyst havde i disse Tider endnu
ingen Byer eller anseelige Handelspladse, derfor nevnes heller ingen Steder
her som furtrinsviis bessgte af Vikingerne. Men desto stadigere holdt disse sig,
som vi have seet, ved Hjaltland og Orknscrne, hvorfra de med Lethed kunde
hjemftge deels Norges Kyster i Ost, deels Skotland og Irland i Vest. Og
vi have ligeledes seet, hvorledes de i Frankrige formelig blokerede de fleste
Hovedfloders Udlsb, og i England paa samme Maade fornemmelig holdt sig
deels ved Udlsbet af Temsen, deels ved Flodmundingerne i Northumberland,
og deels ved Indlsbet til Hamtun eller Southampton.
Sagaerne indeholde flere nermere Beskrivelser over enkelte Hovdingers
Vikingrtog i Het INde og 11te Aarhundrede. Da der ingen Grund er til
at antage, at disse Vikingetog i nogen vesentlig Grad adskilte sig fra
dem, der fandt Sted i det 9de Aarhundrede, vil en Angivelse af hvad der
var de charakteristiske Trek ved hine ogsaa gjelde for disse. Man sinder
saaledes, at Hsvdingernes Ssnner som oftest meget tidligt, stundom endog
kun tolv til femten Aar gamle, begave sig paa Tog. Antallet af de Skibe,
’) F. Ex. Melkolf <M«lcolm), Dufthak lDubhthach) o. si.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free