Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
Harald Haarfagr»s Fr«ntrceden.
der nevnes blandt de tre store, for det hele Folk felles Offringer, og som
holdtes regelmessigt hver Sommerdag for at nedbede Sejr ved de fore
staaende Krigstog. Det var altsaa det regelmessige, at der hver Sommer
foretoges Krigstog, og mangledc Anledningen hertil hjemme, maatte man
ssge den ude.
Naar stsrre Hobe af Vikingerne sloge sig sammen og herjede i Fel
lesskab, maatte Enden tilfidst blive, at der oprettedes nordiske Niger udenfor
Norden. Thi om end ved det sf enkelt Mand paa egen Haand foretagne Tog,
hvor der ej kunde vere Tanke om Erobring, Bestrebelsen efter at vinde Krigerhe
der og Bytte var forhrrskende, saa var dog den egentlige Henfigt, der drev
Germanernes Krigerskarer ud paa Mventyr, Erobring af Land, stedse til
stede, og naar derfor forst Betingelsen for at kunne gjsre Erobringer, til
strekkelig Styrke, ikke savnedes, var ogsaa strar Lysten der. Som en Felge
deraf maatte de Sammenerobringer af de enkelte Fylker og Landskaber i
Norden, der iser fra Midten af det 9de Aarhundrede fandt Sted, nodven
digviis medftre Oprettelsen af andre nordiske Niger udenfor Norden. Thi
hine Sammenerobringer dreve, som vi have seet, desto flere Krigere ud paa
Vikingrtog, jo mere de grebe om sig, og naar der tilsidst ikke lenger fandtes
Smaariger i Norden, men kun trende Hovedriger, maatte ogsaa Vikinge
vesenet og Nordboernes Streben efter at erhverve Besiddelser udenfor
Fedrelandet have naaet sit Hojeste. « Og omvendt behove vi kun at siutte
fra den overordentlige Magt, hvormed Vikingevesenet og de nordiske Kri
geres Erobringslyst fra Midten af det i)de Aarhundrede greb om sig, til
at der paa samme Tid i Norden selv fandt Bevegelser Sted, der ledede
til Smaarigernes Oplosning og Oprettelsen af de tre Hovcdriger.
12. Harald HaarfagreS ferste Fremtreden.
Grundvolden til Sammenerobringen as Norges Fylker var allerede
lagt af Halfdan Svarte. Det store Verk fuldendtes derfor af hans Son
og Efterfolger Harald Haarfagre, med hvilken derfor vore eldre historiske
Skrifter sedvanligviis begynde Enevoldskongernrs Tidsrum. Hvad han ud
rettede, var imidlertid ikke af saa stor Varighed, at man kan begynde Nor
ges egentlige Eenheds- og Uafhengigheds-Periode fra ham. Han og hans
nermestc Esterfslgeres Tid kan mere ansees som en Forberedelse til Opret
telsen af et Norges Rige, end som en virkelig Oprettelse af dette selv. De
af ham sammenerobrede Landsdrle manglede endnu det nødvendige organiske
Sammenhold. Deres politiske Interesser vare endnu ej felles. Det rag
narske Dynasti, saavel af Sviakongernes, som Danekongernes Linje, havde
endnu en overvejende Indflydrlse i Viken og paa Oplandene, og der maatte
endnu hengaa lang Tid og en alvorlig Kamp, . inden den vestfoldske 3Gt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
