- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
458

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

458 Vikingetog.
i.
hvormed de droge ud, var forskjellig? rfler Omstcrndighederne : stundom havde
de kun eet, stundom flere. Som oftest var det den Uddragendes Fader
eller nærmeste Frcrnde, som udrustede ham med Skib, Mandskab og Vaaben ;
undertiden, naar en Mand i modnere Aar drog ud, anskaffcde han selv et
Skib, fik vel og undertiden et laant eller forcrret af en god Ven, og hvervede
derpaa Mandskab, rimeligviis kun mod en bestemt Teel af det forventede
Bytte. Var Anforeren af Konge-Wt, hilsedes han gjerne af sit Folge med
Kongetitel, og kaldtes fra nu af Haveller Sokonge. Og nu drog man
fra Kyst til Kyst, idet man, hvor man fandt Lejlighed dertil, gjorde Land
gang og herjede. Manglede der Proviant, gjorde man Strandhugg. Var
der Anledning til at binde an med andre Vikinger uden at have alt for stor
Overmagt at kcrmpe mod, forsomte man den ej. Om Hesten drog man
enten hjem, eller, hvis Ustanden var for stor eller andre Omstcrndigheder
hindrede det, overvintrcde man paa et Sted, hvor man, som det hed. havde
Fredland, eller fik Tilladelse til at opholde fig «antastet, imod den hojti
delige Forpligtelse, ikke at herje eller gjore nogen Skade. Paa denne Maade
kunde mangen Hovding verre flere Aar borte uden i Mellemtiden at gjensce
sit Fedreland. Ved heldige Kampe med andre Vikinger kunde han ofte
vinde flere Skibe og komme hjem med en liden Flaade, om han end kun var
dragen ud med eet Skib. Undertiden slog han sig i Folge med andre Vi
kinger, saa at deres Styrke tilsammen dannede en betydelig Flaade. Disse
Flasder vare da ofte istand til at indtage folkerige Vyer og erobre store
Landskaber. Og hvis Vikingehsvdingen ikke foretrak at blive udenlands,
hvilket ikke sjcrlden hendte, men drog hjem med sine samlede Skatte og krigs
fangne Trcelle. blev han med Hcrdersbeviisninger modtagen af sine Frcrndrr,
og var fra nu af en anseet og formaacnde Mand i Samfundet, der gjerne
forte et stort og gjestfrit Huus ved Hjelp af de paa Togene erhvervede
Rigdomme.
Naar de virkelig regjerende Konger selv droge i Viking, stede dette, idet
mindste efter at de mere omfattende Erobrings-Niger havde dannet sig, med
sterre Eftertryk, og, som det synes, under en mere offentlig Charakteer; der
er endog Svor af at Kongen regelmcessigt hvert Aar har udbudt Leding
for at gjore Wikingetog til fremmede Lande’). Tet paa disse Tog er
hvervede Bytte maa man have betragtet som en vis og nsdveiHig Indtcrgt,
til hvis Erhvervelse alle Thegner vare forpligtede at hjelpe Kongen, og af
hvilken han for en stor Deel bestred det kostbare Hofhold. Overhoved var
det, som det synes, det scrdvanlige, at en stor Teel af de kampdygtige
Mcend om Sommeren laa ude i Viking, enten paa egen Haand, eller i
Folge med anseede Anforere. Thi herom vidner det saakaldte Sejrsblot,
l) Olaf den Helliges Saga Cap. 79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free