Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Ragna Adilsdatter.
\
lingen om Gyda allerede i sig selv er usandsynligt, at hun, hvis Fader Erik,
Konge paa Hordeland, var en af Haralds Fiender og greb til Vaaben
imod ham for at standse hans Erobringer, selv skulde have givet ham dm fsrste
Opfordring til at brgynde sit Erobringsforetagende. Det er heller ikke i
sig selv usandsynligt, at Krigene med Gandalf, der ester den sedvanlige
Fremstilling kun skulde have sundet Sted i de to forste Aar ester Haralds
Negjeringstiltrcrdclse, have optaget en lamgere Tid, og at Gandalfs Ssnner,
eller rettere hans Son Hake, saalcdes rndnu kan have virret i Live, da
Harald bejlede til Ragna, hvilket dog maa have indtruffet lidt senere end
angivet, da det i hsj Grad strider mod Sandsynligheden , at han og hun
dengang alene skulde verre tolv Aar gamle. Sagaerne ere ogsaa enige om
at der forlob mindst ti Aar mellrm Haralds Negjeringstiltrwdelse og Slaget i
Hafrsfjorden, hvorved han fuldrndte Nigets Erobring. Og disse ti Aar ere en
lang Tid, der endog vanskeligt nok udfyldes ved de Begivenheder, Sagarrne
omtale. Det strider mod Haralds hsjlidelige Loste til Ragna, at han siden
egtede andre Kvinder, og endelig forstod dem alle for at egte Ragnhild, den
jydske Konge Eriks Datter. Men denne Omstcendigbed synes igjcn at tyde
hen paa Muligheden af, at hiin Ragnhild, med Tilnavnet den mcrgtige
(rilla), der ej vilde egte Harald forend han havde skilt sig ved sine andre
Hustruer, i Sagnet er blevcn forvellet med Ragna Haralds Lsfte, ikke
at skarre eller kcemme sit Håar, forend han havde underkastet sig hele Norge,
er fuldkommen historisk Sandhed. Det paadrog ham snart Tilnavnet luka
d. e. den Luvede, og med dette Tilnavn, der forudscrtter Loftets Tilvcerelse,
bencrvnes han af sin Hofskald Thorbjsrn Hornklove i dennes Kvad om
Slaget i Hafrsfjorden. Men det er naturligviis meget tvivlsomt, hvorvidt
lader sig forfsre af en Trcel, stal hun gaa i Kongens Gaarb og lose sig der-
fra med 3 Mark. Nu tåger en Mand en Kvinde med Vold, og bliver
han overbeviist derom, da bliver han uting, eller gjelde 40 Mark, og bode
hende dobbelt Ret^. — Lidt underligt er det dog, at dcnne Bestemmelse stal
findes i Gulathingsloven, da det ifolge Sagaen maatte va>re Eidsivathlngslo-
ven, hvori den var optagen. Men Eidsivathingsloven er tabt, og det er alt-
saa dog en Mulighet» for, at Bestemmelsen ogsaa har staaet i den, men senere
er bleven ovtagen i Gulathingsloven.
>) Man sinder stundom Navnene Ragnhild og Ragna bruate i Fleng. »gssnl,il6r
din rikl, og NnFn» kin rikuluta kunde lettelig forverles. Ragnhild var en
Datter af en Konge ved Navn Erik. Og merkeligt nok, Gyda, der hos
Snorre o. fl. tråder i Nagnas Sted, kaldes ogsaa Datter af en Erik. Den
jydste Kong Erik var af den vestfoldske A3t; han kan maasiee endog have hast
Ejendomme i Norge. Sagnets Vaklen mellem Ragna og Gyda viser allerede
at det har varet meget dunkelt og übestemt. Det er derfor slet ikke umuligt,
at det ogsaa har bersrt Ragnhild den mcrgtige, maastee endog allerferst er
udgaaet fra hende.
Munch. Det norssc Folls Historie, l. 30
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
