Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Harald Haarfagre.
han aldrig skulde stilles fra Kong Harald saa lcrnge han levede, og ikke
dyrke nogen anden Gud, end den, som raader over Alt. Samme Dag skjen
kede Harald Guthorm det Rige, som Kong Skjold fordum havde raadet
over, og som den Gang kaldtes Ddinssal, tilligemed den Vig, der kaldtes
Saltvik og alle de saakaldte Saltvikstrande ; hans Rige eller Forlening
naaede lige til Svinesund
Begge disse Fortellinger ere vist temmelig gamle, dog have de et altfor ro
mantisk Prceg til at kunne fortjene Tiltro. Iscer er det Forssg, der i dem begge
gjsres paa at fremstille Harald som en halv Christen eller som en Mand, der
allerede havde dyrket den eneste sande Gud, der havde lcert at indsee og
vovede aabenbart at udtale sin Foragt for de hedenske Guder, ejensynligt
udgaaet fra sildigere christne Sagnfortellere, der snskedr at fremstille Natio
nens Zjndlingshelt, Landets fsrste Enevoldskonge, i det bedste og for Middel
alderens eensidige Brtragtningsmaade af Religionsforholdene gunstigste Lys
Ikke at tale om, at de begge indeholde Anachronismer. Paa den Tid, da
Harald ifslge Sagnet stulde have sendt Bud efter Gyda, havde Gorm den
gamle endnu ikke underkastet sig Danmark; endog de samme Sagaer, der
tale om Gyda, fortelle dog at Harald siden egtede Ragnhild, en Datter af
Kong Erik i Jylland, uagtet denne dog ikke kunde virre Konge i Jylland,
hvis Gorm allerede havde erobret Landet, thi det heder udtrykkeligt, at han
edrlagde alle Konger lige til Slien. Og derimod paa den Tid, da Harald
ifslge det andet Sagn skulde have forlangt Ragnas Haand, havde han al
lerede fcrldet Gandalf og hans Sonner, saa at der ej kunde vere Spsrgs
maal om at optrcrde som deres Medbejlere til Nerid den raadspakes Arv.
Forresten, naar man indbyrdes sammenligner Sagnene, indeholder det
om Ragna de fleste Tegn paa Moe og Troverdighet». Det beskriver En
kelthederne nsjagtigere, det veed at gjore Regnskab for Ragnas Herkomst,
for Stedet, hvor Begivenheden foregik, ja endog for Anledningen til en Lov
bestemmelse, som fidenefter virkelig var gjeldende , mrdens det i Fortcel-
’) Se ovenfor S. 379.
’) Fagrstinna, Cap. 15—19. Ved Odinssal maa man tcrnke paa Onso (fordum
vdinz^n eller odinBe^), der ligger ncrr ved Varna, og hvor der tillige findes et
Saltnes. Naar Forleningen strakte sig til Svinesund, maa Harald altsaa have
udvidet sit Herredomme derhen, se ovfr. S. 461, eller ogsaa tilhsrer Guthorms
Forlening med Viken en sildigere Tid.
’) Der sigtes upaatvivlelig hertil ved de Ord, der i den vidtlsftigere Olaf Trygg-
vessns Saga Cap. 167, lcegges Olaf Tryggvessn i Munden i hans Tale til
Thrsnderns efter Icrrnstegges Dsd: Kong Harald var en Hedning og kjendte
intet til Gud, men lod dog drcebe alle de Momd, som han vidste vare de ram-
meste i Trolddom og Fandens Tjeneste; det findes ogsaa i hans Ord at han
ventede nogen Hjelp af den, der havde siabt ham, skjent han ej havde fuld
Kundstab om, hvo den Gud var".
") I den celdre Gulathingslov Cap. 198 og 199: Naar en cettbaaren Kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
