Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Harald Haarfagre.
Ssnner Mye Hnuva og Eyvind Lambe; agtenfor dem Ulfhednerne; i
Lsftingen eller den hoje Bagstavn stod Kongen selv. Ved Siden af Thore
Haklang laa den fra et langvarigt Tog i de vestlige Farvande hjemkomne rygske
Viking Anund Ufeigsson, og undrrststtede- ham paa det bedste; i Folge
med Anund var en anden beromt Viking, Thrond Bjyrnssyn fra Hvin.
Der kcempedes lcrnge med Spyd, Hugvaaben og Steenkast, inden det lyk
kedes Harald at faa Vugt med Thore. Men omsider brsde Ulfhednerne frem
uden at crnse Hug eller Stik, gik over paa Tyores Skib, sioge ned for
Fode hvor de kom, og fcrldte Thore ester den tappreste Modstand. Hans
Skib blev nu ryddet; derpaa kom Raden til Anund, der efter en tapper
Modstand mistede den ene Fod, og blev baaren over paa Thrond Bjsrns
sons Skib. Thrond maatte nu tåge Flugten; de ovrige Vikinger fulgte
hans Erempel, og dette var Tegnet til almindelig Flugt over hele den for
bundne Herr. Sulke og Sote faldt. Kjstve flygtede til en af Holmerne,
hvor han ssgte at vcrrge sig: der fortcrlles ikke, om han slåp derfra med
Livet; i alle Tilfcelde vovede han intet nyt Foretagende mod Harald.
Nogle flygtede afsted paa Skibene, andre sogte sin Frelse paa Landet, og
toge Flugten sydover til Icrderen. Harald havde vundet en fuldstcrndig,
men durekjsvt Sejr. Paa hans Skib vare alle foran Masten, Verserkerne
undtagne, saarede. Men han havde herved ogsaa tilkirmpet sig den lcenge
attraaede Enevoldsmagt over Norge, thi Ingen vovede nu mere at gjore
ham Magten stridig. Derfor var han ogsaa sine Mcrnd meget taknemmelig.
Han lod deres Såar forbinde, takkede dem for deres gode Bistand, og be
lonnede dem rigeligt med Gaver og Vcrrdigheder ’).
Det er naturligt, at et Slag af saadan Betydenhed og Vigtighed maatte
indprente sig i Samtidens og Efterstcrgtens Erindring. Og iscrr maatte
det erindres som en vigtig Begivenhed af Islcrndingerne, da det er fra dette
Slag, og fra den Overhaand, Harald derved fik over Norge, at man be
gynder at regne Islands Bebyggelse. Det ncevnes derfor ogsaa i mange
Sagaer, og omtales ej alene som det stsrste, Harald nogensinde leverede,
men og som det stsrste, der nogensinde skal have staaet i Norge. Er nu
dette end en Overdrivelse, saa er det dog vist, at det maa have vcrret et for
de Tider ualmindelig stort Slag, og at de samlede Skibes Mcrngde og
Pragt, Kcrmpernes Vaaben, Snidens Heftighet» og Larm maa have gjort
et uudsletteligt Indtryk paa alle Ojeviduer. Et saadant Ojevidne var udcn
al Tvivl Haralds Hirdskald, den forhen omtalte Thorbjorn Hornklove,
fra hvem man endnu har Brudstykker af et Digt, hvori dette Slag besyn-
l) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 19. Flatsbogen (vppknk He. Cap. 17).
Egils Saga Cap. 9. Vatnsdsla Saga Cap. 9. Grettes Saga Cap. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
