Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
Slag i Hafrsfjorden.
ges’). Hvad disse Brudstykker indeholde, maa derfor ansees som aldeles
authentiske Eftrrretninger. Det heder her
Horte du, hvor hist
i Hafrsfjord kcemped
Kongen den hsjbaarne
med Kjotve den rige?
Knerrer kom sstfra
kampgridske
med gabende Hov’der
og gravne Smykker.
Ladte var de med Haulder,
med hvide Skjolde,
med vestlandske Spyd,
med valske Sverd;
Berserker brslede,
til Blodbadet sig glceded;
Ulfhedner hylede,
og Jernene gjalded.
Te fristed den Fremdjerve,
men at fly han dem lcerte;
Ostmandskongen,
der paa Utstein bor.
Skibene flytted Kongen,
da Striden han ventet»,
Hug mod Skjolde hvined,
for Haklang styrted. ,
Landet at vccrge mod Lusa
lcrnger ej voveo
Kjstve den halsdigre,
krsb i Skjul bag Holmen;
ned under Dcrkket
dumped de Saarede,
op lod de Stjerten stande,
stunge i Kjolen Panden.
Paa Bagen lod de blinke
de blanke Skjolde;
Steen-Regn dem rammed,
Rcrdsel betog dem;
da klynked Kagserne
lob om kap over I<rd’rcn,
hjem fra Hafrsfjord;
deres Hu stod til Mjoden -).
Sommeren synes Harald at have tilbragt med at underkaste sig de over
vundne Kongers Lande. Men om Hesten drog han tilbage til Throndhjem.
At han ogsaa i de senest erobrede Fylker indsatte Jarler og overhoved ind
fsrte sit Lehnssystem, er ej alene i og for sig rimeligt, mm man kan til
lige stutte det deraf, at Jarler i disse sydlige Fylker fra denne Tid om
tales. Det kunde vcere et Spsrgsmaal, hvorvidt han indfsrte det samme
System i sine Arvelande. Hvad Oplandene angaar, kan der ingen Tvivl
vcere derom, siden han saa godt som to Gange maatte underkaste sig dem med
vcrbnet Haand. Vanskeligere er det derimod at gjette, hvorledes han har
baaret sig med Vestfold, thi dette Rige havde han arvet, og herfra begyndte
han; her var derfor ingen ydre Anledning til at forandre de bestaaende
l) Digtet synes egentlig at vocre et Brudstykke af et tangere Kvad om Haralds
hele Liv og Hofholdning, hvoraf meget er anfsrt i Fagrstinna Cap. 5—7.
Denne henfsrer dog Vers, der håndlede om Hafrsfjordstaget (Cap. 13) til
Thjodolf afHvin, medens Flatsbogen (Uppkgkckc. C. I) henfsrer et af de andre
Vers til Audun IllMda. Man skulde derfor roere fristet til at antaqe, at
Digtet i sin Heelhed hidrsrer fra alle Haralds Hirdskalde.
’) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 19. Fagrstinna Cap. 13. Flatobo-
gen (Upphaf &c. (sap. 7).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
