Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
Islands Bebyggelse.
Hafrsfjordslaget’) og tolv Aar ester Haralds Regjeringstiltrcedelse, altsaa
i 874. I dette Aar blev saaledes Island allerfsrst bebygget. Deres tid
ligere Rrjse skulde efter nogle Angivelser have sundet Sted 6 Aar forud,
eller i Harald Haarfagres ttte Negjeringsaar, hvilket dog ikke stemmer med
den ovenanfsrte Fortcrlling, ifslge hvilken der i det hsjeste kun kan have vce
ret tre Aar mellem deres forste og anden Rejse. Hiin maa derfor have
sundet Sted 871. Dette bliver ogsaa nodvendigt at antage as den Grund,
at Islands Opdagrlse, som ovenfor viist, ikke kan vcere indtruffen fsr 867;
til Naddodds, Gardars og Flokes Rejser maa man, hvor ncrr ester hinan>
den man end lader dem foregaa. mindst regne to Aar; og da der vel ogsaa
idetmindste gik et Aars Tid hen derrfter, inden Ingulf foretog sin fsrste
Rejse, kan denne saaledes ej have sundet Sted fsr 87N eller 871.
Ingulf og Hjsrleif sejlede tilsammen, indtil de fik Oje paa Island,
da tabte de hinandrn af Sigte. Da Ingulf saa Land, kastede han sine
Andveges-Suler ud med en Paakaldelse til Guderne om Held, og med
det hsjtidelige Leste at han vilde opslaa sin Bolig der, hvor disse Sojler
drev i Land. Denne Maade, saa at sige at lade Guderne selv udvise det
Sted, hvor man skulde nedscrtte sig, efterlignedes ogsaa af de fleste svrige Ny
byggere, som kom til Island, og man maa nersten antage, at det har vceret
en Skik, som fra umindelige Tidrr har hersket hos vore Forfcrdre og ved
ligeholdt sig i Erindringen fra den Tid, da Norge selv bebyggedes. Inguls
landede ftrst ved det hoje Forbjerg sydostligst i Landet, der efter ham har
faaet Navnet Ingulfshsfde. Hjorleif drrimod blev af Vind og Strsm
dreven lcenger mod Vesten ; hans Vandbeholdning gik op, og de irske Trcrlle
gave nu det Naad at man skulde knade Mccl og Smer sammen og spise
det, hvilket de kaldte Minnthak"- ); chi deraf, sagde de, torstede man mindre.
Det stede, men imidlertid kom der Regn, saa Minnthakct blev overflodigt
og begyndte at mugne; derfor kastede de det overbord, og det drev i Land
paa et Sted, der endnu kaldes Minnthaks-Ore. Hjorleif landede endelig ved
den sydligste Spids af Landet, der efter ham er kaldet HMleifshofde ;
her var en lille Fjord, hvor han lob md og begyndte at oprejse to Stuebyg
ninger, den ene paa 18, den anden paa 19 Favnes Lcrngde. Her opholdt
han sig om Vinteren; om Vaaren vilde han saa Korn, og da han tun havde
een Ore, lod han sine irske Trcrlle drage Arden, medens han selv og hans
evrige Folk vare beskjeftigede med at wmre Husene. En af Trcrllerne, Dubh
thach, foreslog nu sine Staldbrsdre at de skulde drcrbe Oxen og indbilde
Hjsrleif at en Bjsrn havde flaaet den ; naar da Hjsrleif og hans Folk
spredte sig ad for at lede efter Bjsrnen, skulde de enkeltviis anfalde og
l) Landnama I. 6.
’) Af det gaeliste minn d. e. Meel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
