- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
520

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Haarfagre.
myrde dem. De gjorde saa, og deres lumske Plan lykkedes. De drcebte Hjsr
lcif og hans Ledsagere, men wvede deres Koner, Gods og Baad, og roede
over til nogle Der udenfor Kysten, hvilke siden ester dem have faaet Navnet
Vestmanna-Berne. Her floge de sig ned indtil vidrre. Imidlertid havde
Ingulf opholdt sig ved Ingulfshofde, og sendte om Vaaren to Tralle vest
over langs Kysten for at see om de kunde finde hans Andvegessuler. Da
de kom til Hjorleifshsfde, fandt de Hjsrleifs Lig, og vendte strar om igjen
for at melde Inguls denne sorgelige Tidende. Han ilrde til Hjorleifshofde,
og udbrsd ved Synet af sin Vens Ligi Den brave Mand var en bedre
Skjcebne vcerd, end at hans Trcrlle skulde blive hans Banemand ; men saa
ledes gaar det dem, der ej ville blote". Han steg op paa Toppen af For
bjerget, og saa Herne i Sydvest; da faldt det ham ind at Trallene havde
begivet sig did, siden Vaaden var borte. Han drog derud for at lede efter
dem, og fandt dem ogsaa, just som de sad og spiste; de lov forskrekkede
hver til sin Kant, men han indhentede og drcrbte dem alle. Ingulf tog de
rovede Kvinder med sig tilbage til Hjorleifshofde, og opholdt sig her ncrste
Vinter. Sommeren efter drog han langer mod Vest langs Kysten, og op
holdt sig den tredie Vinter lidt vestenfor Udlsbet af Olvus-Aaen, ved et
Fjeld, der efter ham er kaldet Ingulfsfell. Imidlertid havde hans Trcrlle
sundet Andveges-Sulerne. Te vare drevne i Land paa Nordsiden af den
store Halvs, hvis yderste Spidse kaldes Reykjanes, og som begrandser Faxe
fjorden mod Syd. Om Vaaren drog han derfor med alle Sine hen til
dette Sted, og bosatte sig der. Hans Gaard, den fsrste faste Gaard, der
saaledes opfortes paa Island, var Reykjavik, der nu er blrven til etslags
Vy, og hvad man kunde kalde Landets Hovedstad. Ingulf tog alt Landet
i Besiddelse ligefra Olvus-Aam til Hvalsfjorden, altsaa den hele nysnavnte
Halvs, hvor han da siden lod sine Mand og Tilhangere nedsatte sig.
Han var, siges der, den bersmteste af alle Landnamsmandene, fordi han var
den ftrste, og den hvis Exempel de svrige siden fulgte. Fra ham nedstammede
ogsaa en anseet Slagt. Med sin Hustru Hallveig Frodedatter fra Fjale,
hvis Fader, Hersen Frode Vemundsssn, var Ssskendebarn til Ketil Flat
nes, havde han Ssnnen Thorstein, og en Tatter ved Navn Thorny, der
egtede Ketil Flatnefs Son Helge Bjola, som noget efter Ingulf kom fra
Syderserne, for at bosatte sig paa Island, og med Ingulfs Samtykke ned
satte sig i den nordlige Teel af dennes Landnåm, paa Kjalarnes ved Hvals
fjorden, > hvor han tog et betydeligt Stykke Land i Besiddelse ’). Paa
Kjalarnes indrettede siden Thorstein Ingulfsssn et almindeligt Thing, hvor
til mange Hsvdinger ssgte, fsrend det egentlige Althing senere kom istand.
l) Landnama I. 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free