Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Harald Haarfagre.
langt flere; femten Personer for hver af de 400 Landnamsmcrnd er saale
des ikke formeget regnet; dette giver omtrent 0000 Mennesker ved Land
namstidens Ophsr; men da Folkemengden i de 60 Aar, Landnamstiden
vårede, maa have tiltaget, kan man vist sette den endnu hojere. Den var,
som det synes, neppe udleben, da Hjalteftnnerne holdt deres bewmte Ar
vesl, hvortil alle Hovdingerne vare indbudne, og hvor Gjesternes Antal ud
gjorde 1200 ; og man kan dog neppe antage, at hvert femte Menneske paa
hver eneste Gaard skulde vere dragen til Gildet; endog hver niende vilde
vere vel sterkt: dette antyder en Befolkning af over 12000. Noget over
halvandet Aarhundrede senere, da Viskopsstolen paa Hole oprettedes (1102),
holdtes der Folketelling og da fandtes omtrent 4560 mere formuende
Bsnder; regner man for hver af dem en Familie med Tyende paa 10
Mennesker, udkommer herved en Folkemengde af henimod 50000, der om
trent er den samme, som den nuvercnde. At den i 160 Aar, efterat den ftrste
Tilgang fra Norge var ophort, skulde have kunnet foroge sig fra 12000 til
50000, synes umuligt, den har altsaa omkring 940 neppe vcrret under 25000.
Dette forklarer ogsaa, hvorledes dtt kunde gaa til, at Kong Harald,
uagtet Udvandringen forsaavidt maatte vere fordeelagtig for ham, som han
derved blev disse farlige Modstandere kvit, og erhvervede mange Ejendomme
ved at tilegne sig de fleste Udvandredcs Gaarde, dog tilsidst fandt den be
tenkelig, fordi dm gjorde Landet folketomt. Han forbsd den derfor, men
lod sig dog siden bevege til at ombytte Forbudet med en bestemt Udvan
drings-Afgift, de saakaldte Landsrer, eller fem Orer Selv, hvilke enhver Ud
vandrer engang for alle skulde betales. Og denne store Tilstrsmning
gjorde ogsaa de ovenfor omtalte Indskrenkmngrr i Landnamsfriheden nsd
vendige. Tidligere havde man ofte taget Land i Besiddelse paa en langt
nemmere Maade, end den hojtidelige Omfaren med Ild, nemlig ved at rejse
Merkestenger, gjore Merker i Fjeldcne, hugge sin Oxe fast, afskydelen Piil,
hvorpaa et Stykke brendende Tsnder o. s. v. Elvene og Bjergene vare
her, som andenstrds de naturlige Grendser, ester hvilke Landnamsmendene
rettede sig. Allerede temmelig tidligt begyndte enkelte Nybyggere, der ej
Islendingabok Cap. 10.
Islendingabok Cap. 1.
’) ’Mvar Ketilsssn i Blandadalen rejste Stang (3andn.1115,) Roskell i Svartaa-
dalen ved Skagafjorden sendte en Trcel for at undersege Landet, og denne
satte ned en nys afbarket Stang (Landn. lll7.),Nattfare, Gardars Tral, hug
Merker i Trcrerne (Landn. 111 19.) Anund Viss sisd en Tsnderpiil over Aaen
(Landn. III8.) — Thorstein Svarfad hug Merker i Fjeldene, brsd sin Kam itu og
lagde den tillige med Penge paa forskjellige Steder (Svarfdola S. Cap. 10).
Einar Thorgeirsssn med to Staldbrodre helligede sig Vrarfjord, ved etsteds at
hugge en Bre i Fjeldct, et andet Sted at scrtte en Brn op, paa det tredie Sted
at rejse et Kors. (Landn. IV 20).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
