Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
Island. Grundejendom.
fandt noget uoptagct Land, der behagede dem, at kjobe Land af de crldre
Besiddere ; de af disse, der havde Land til Overflod, formede stundom Styk
ker deraf til senere ankomne Kolonister, men da en Gave kunde tilbagekaldes,
et Kjsb ikke, ansaa enkelte sig ikke rtt betryggede uden ved at give en Be
taling, idetmindste for et Syns Skyld Tet kunde ved fsrste Vetragtning
synes besynderligt, at de norske Haulder, der hadde forladt deres Fccdreland
for en stor Deel af Misfornj.’jelse over, at Kong Hamld havde frataget dem
deres Odel, dog ikke overfsrte Odels-Navnet og Odels-Vedtcegterne paa
deres nye Besiddelser, ja at endog Ordet Odel" ikke engang findes i den
crldre islandske Lovgivning. Aarsagen er dog ved ncmnere Eftertanke ikke
vanskelig at paavise. Ved Odel tcrnkte man sig nemlig, som ovenfor
(S. 118) udviklet, den i Familien» fra umindelige Tider nedarvede fcrlles
Grundejendom, og ethvert Medlem af denne Familie var odelsbaaren til
Ejendommen, lige meget om han havde den under sin Bestyrelse eller rj.
Den norske Hauld eller Odrlsbaarne, der nedsatte sig paa Island, ophorte
dog ikke derfor at verre odelsbaaren til sine Fcrdrenebesiddelser i Norges.
Kong Harald kunde ved et Magtsprog erklcrre sig for Odelsgodsets Ejer,
men de Odelsbaarnes Fordringer vedbleve lige fuldt, saadel som dm person
lige Anseelse, Odelsbyrden medfsrte. Tet kunde saaledes ikke falde nogen
udvandret Hauld ind, at kalde sine nye Besiddrlser paa Island sin Odel,
da Odelsnavnet nudfsrte Begrebet om nedarvet Mttejord og alde
les udelukkede Forestillingen om nogen nys optagen, hidtil herrelss Grund
ejendom. For at kunne kaldes Odel maatte Ejendommen have en Historie.
I Tidens Lsd kunde dog, som det synes, Ejendommene paa Island ogsaa
have gaaet over til at blive Odel, forsaavidt som de nedarvedes i Mtten,
og virkelig fik en Historie. Og det er vel heller ingen Tvivl om, at hvis
Nogen havde opkastet sig til Konge eller Jarl paa Oen, og tilegnet sig
Overejendommen over alt Jordegods, da havde man og sagt om ham, at
han sig for Ejer af alt Odel i Landet. Men nu indtraf intet
saadant Tilfcrlde, hvorved Islcrndingerne fik Anledning til at tale om deres
Odel. Der var ingen, som gjorde Hovdingerne deres Ejendomsret stridig, eller
som truede med at indfsre cn Feudalforfatning. Man kan saaledes sige, at
Odelsbegrebet kun hvilede i Folkets Veviosthed, uden dog ligefrem at udtales.
Landet selv var i hine Tider mere indbydende end nu. Der fandtes da
Skove i Dalene, medens der nu i det Hsjeste findes Krat 2); de afgave
!) Landn. v. 14.
°) I Floamanna S. Cap. 12, 14, 17 fortcrlles udtrykkeligt, hvorledes Thorgils
Thordsssn paastod og sik erkjende sin Arveret til de Ejendomme i Sogn, der
havde tilhsrt hans Oldefader Haastein, Atle Jarls Ssn.
’) Skove omtales paa flere Steder, saaledes i Skallagrims Landnåm (3andn. I.
19. Egils Saga Cap., 2B); i Ingemunds (Vatnsdsla Saga Cap. 15); ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
