Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
559
Island. Hsvdinger.
for Island sceregen Velsignelse, nemlig en overordentlig Masse Drivtsmmer
(reki), sandsynligviis fra Amerikas Fastland, bortrrvet ved de store Floder
og siden bragt videre af Golfstrommen. Til de nordligere Dele as Landet
bragte Drivisen ogsaa stundom lisbjorne, hvilke Indbyggerne tidligt begyndte
at fange, for at scrlge dem ellrr forcrre dem bort til udenlandske Hovdinger
som Merkvcrrdigheder. Island havde saaledes mange Tillokkelser af det
Slags, der pleje at falde de Udvandringslystne i Ojnene, foruden den For
deel, at det afgav et Fristed mod virkelig eller indbildt Undertrykkelse. Paa
en. Tid som denne, da man ikke engang i Egne, langt mere begunstigede af
Naturen, ret forstod at benytte Naturens Frembringelser til dermed at gjsre
sig det daglige Liv bekvemt og behageligt, kunde Islands nordligere Belig
genhed og virkelige Mangler ikke i og for sig forekomme vore Forfcrdre af
skrcekkende; snarere ventede de sig der et mageligere Liv, og fremfor Alt
den Selvraadighed, som de ej lcrnger kunde uds»e hjemme.
Man kan vistnok saaledes betragte Islands Forfatning, iscrr strar efter
Landnams-Tiden, som en Fortsettelse og videre Uddannelse af den Tilstand,
under hvilken de mcrgtige Herser og Haulder i Norge havde boet fsr Er
obringen, og som det kostede dem mere at give Slip paa, end at forlade de
res gamle Odel- og Mtte-lorder. Og derfor er Islands Oldhistone os
Nordmcend iscrrdeleshed vigtig. Den er en Afspejling af Norges egen, i
Forglemmelsen begravne Oldhistorie; den lader os ane, af hvad Slags de
Begivenheder vare, der have sundet Sted i vott Fcedreland, om de end
ikke ere optrgnede.
Om Maaden, paa hvilken Udvandrerne ved Ankomsten indrettede sig,
er der allerede ovenfor talt. Grunden eller lordejendommen i Landet kom
udelukkende i Hsvdingernes Hcender. De fsrste Landnamsmamd toge over
ordentlig store Strekninger i Besiddelse, de senere ankomne noget mindre;
hvad Enhver ej ret godt selv kunde raade med, overlod han til andre, men
det overste Hsvdingskab forbeholdt han sig dog selv, og den Maade, hvor
paa det lettest vedligeholdtes, var at oprejse et Hov eller Tempel og indrette
et Thingsted’). Men enhver af de fsrste Grundejere medbragte ogsaa
ncrrede sig selv ... der var ingen Mangel paa Drivtsmmer der blev
drevet Havfisteri, man ssgte Scelvoer og Eggevar; af alt dette var der nok
at tåge af; mange Hvaler dreve ind, og enhver kunde flyde, som vilde; alle
Dyr laa stille paa Fangst-Stedet fordi de endnu ej havde lcert Mennesket at
kjende og frygte".
l) Se herom, hvad ovenfor er berettet om Thorolf Mostrarstegg. Om Maaden,
hvorpaa en mcegtig Kolonist siaffede sig Hsvdingskab over andre, giver iscrr
Rafnkells Saga god Oplysning, nemlig S. 5: Rafnkell bebyggede den hele
Dal, og gav Folk Land, men vilde dog vare deres Overmand, og tog Godord
(Gode^Embedet) over dem; han tvang Mcendene i lokulsdal til at blive hans
Thingmcend" — og senere, efterat han var flyttet (S. 24): «Folk toge da iscrr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
