Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Harald Haarfagre.
Trcelle og Frigivne; til de sidste bortbyggcde han enkelte Tele af sin store
Ejendoin, og de bleve saaledes hans Landseter eller Lejlcrndinger ; de meest
betroede af Trallene anvendte han ofte til at bestyre de tangere bortliggende
Gaarde, som han forbeholdt sig selv ; disse Tralle fik scrdvanligen ogsaa tilsidst
Friheden, og bleve da enten ligeledes Lejlcendinger, eller velsnnedes for
stsrre Fortjenester, med at faa en Gaard til Ejendom ’). Ogsaa fattige
fribaarne Udvandrere nojedes vel med at blive Lejlandinger. Paa denne
Maade opstod den egentlige lavere Folkeklasse, der udgjorde Fleerheden af
Befolkningen paa Island ; bestaaende oprindeligt af Frigivne, har den vistnok
langtfra indcholdt saa reent norske Elementer, som Hovdinge-Klassen ; men
derimod en Mangde keltiske, angliske og frankiske"); efterhaanden smeltede
de dog sammen til een eneste Nationalitet, i hvilken det norske Element var
det fremherskende. Men det laa i Sagens Natur, at den lavere Folkeklasse
var aldeles uden politisk Vegt, og at Forfatningen heelt igjennem var alde
les aristokratisk.
At Vesiddelsestagelsen af Landets enkelte Dele oftere, iscrr i den sidste
Drel af Landnamstiden, gav Anledning til Strid mrllem Nybyggerne, laa i
Sagens Natur og Erempler derpaa ere allerede anfsrte. Naar stridbare
Kcrmper endog hjemme i Norge ved Trusel om Holmgang kunde aftvinge
Folk deres Gaarde, ja selv deres Koner og Dsttre, og dette ikke engang an
saaes for utilladeligt, maatte en saadan Tilflugt til den Sterkercs Net vare
endnu naturligere blandt Islands fsrste Kolonister. Og dog synes det, som
om de endda ikke saa ofte benyttede sig deraf. Tvertimod lader det til, at
en for de Tider og under de Forhold sjcrlden Humanitet, Eftrrgivenhed og
Hjelpsomhed overhoded har raadet mrllem dem, og flere merkelige Trcrk
deraf ere opbevaxede. Saaledes sinder man altid, at tidligere bosatte Ny
byggere med den stsrste Liberalitet modtoge senere ankomne Frcender og
Land i Heredet (ved Lagarfljot); ingen fik Lov til at sidde i Fred, uden at
bede Rafnkell om Lov, alle maatte forbinde sig til at underststte ham, hvori-
mcd han lovede dem sin Beskyttelse; paa denne Maade lagde han alt Landet
under sig ostenfor LaZarsijot, og dette Thingdistrikt blev meget sterre og fol-
kerigere, end det, han tidligere havde haft’".
l) Om Forholdet mellem Jorddrotten og Landseterne indeholder isar Hsnfethores
Saga Cap. 2, 3, gode Oplysninger. Blundketil havde 30 Leilendinger; i vaa-
ksmmende Tilfcelde bestemte han, hvor meget Kvceg enhver af dem skulde slagte
for at Dyrtid kunde undgaaes, altsaa Ildsvede han fuldkommen Politimyndig-
hed over dem.
2) Om de mange irske og skotske Trcelle, Landnamsmcrndene fsrte med sig, er
forhen talt. Paa Vikingetogene til Englands og Frankriges Kyster maa ogsaa
mange engelske og frankiske Trcrlle have vceret erhvervede. Naar man sinder
Trcrlle omtalte med germaniske Navne, og dog med det udtrykkelige Tillcrg,
at de vare udenlandske, f. Er. Arnthrud, Rafnkells Saga S. 2, maa man
formode, at de have vcrret frankiste, saxiste eller anglijke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
