Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561
Island. Nybyggernes gjensidige Forhold.
Venner, og beholdt dem hos sig med deres talrige Folge, indtil de havde
seet sig om efter Land, undertiden endog i hele Vintre ad Gangen ’). Hvil
ken gjestfri Modtagelse den skibbrudne Vebjsrn Sygnakappe fandt hos Atle,
Geirmund Heljarskinds Trcrl, er ovenfor ncevnt^). Det er ligelcdes omtalt,
hvorledes den cedle Erik i Goddale fraraadte Reidar Ufeigsson at udfordre
Scrmund den sydroiske til Holmgang om hans Ejendomme, fordi det, som
han sagde, saa galt ud, hvis Folk skulde slaas, saa lcrnge der var saa faa af
dem i Landet; men han forcerede selv Neidar et betydeligt Stykke Land’).
Geirrid fra Haalogaland, Syster til Geirrsd paa Eyre, var saa gjestfri, at
hun lod bygge sin Stuebygning tvers over Landevejen ; derinde stod altid op
dcrkket Vord, og selv sad hun som jevnligst paa en Stol udenfor, indbydende
de Forbifarendc til at komme ind og gjore sig tilgode^). En anden Kvinde
fra Haalogaland, den fsr omtalte Thurid Sundafylder, gjorde sig fortjent af
Isafjordens Beboere ved at betegne Fiskegrundene Og de Foranstalt
ninger, der senere bleve trufne med Hensyn til Landets Lovgivning og Re
gjering, vidne om en hsj Grad af Almeenaand^).
Denne Almeenaand og dette Maadehold hos de fsrste Nybyggere er
saa meget mere paafaldende, som de fleste af dem havde varet Vikinger, ja
tildeels endog kom friskt fra Vikingetogi de vare saaledes vante til, i Et og
Alt kun at stole paa sig selv og lade det komme an paa den Sterkeres Net.
Men det tjener, som saa meget andet, til at rise, at det nordiske Vikingeliv
ikke kan bedsmmes efter vore nuvcrrende Brgrcber om Folkeret og borgerlig
Orden: det udsprang hverken af Blodtsrstighed eller Vindesyge, men det be
tragtedes deels som en nsdvendig Krigsskole for Mglingerne af Hsvdinge
standen, deels som en hcrderlig Namngsvej. Hjemkommen til sin Gaard var
Vikingen ikke mere Kriger, men kun Bonde, som de ovrige, og hvad han be
holdt tilbage fra Vikingeaarene, var kun storre Livserfaring, Selvtillid og
Uforfcerdethed til at forsvare Sit og Sine, hvor det gjaldt^). Derfor ved
blev ogsaa paa Island, saa lcrnge Vikingetiden vårede, den Skik, at Hov
dingerne i deres Ungdom, enten paa eget Skib eller i Fslge med andre,
!) F. Er. Bjsrn Ketilsssn, der indbsd og bevcertede Systren 2lude med alle hen-
des Mcend, Thrond mjsksiglande, som indbsd Aasgrim Vndottsssn til at blive
hos sig om Vintren, o. s. v.
l) Se ovenfor S. 543.
’) Landn. 111. 7. Se ovenfor S. 540.
4) Landn. 11. 13. Eyrbyggja Saga, Cap. 8.
2) Se ovenfor S. 545.
’) Se nedenfor S. 570.
Endog de fornemste Hsvdinger forsmaaede ikke at saa og hoste deres Agrc, f. Er.
Gunnar paa Lidarende, (Nj»ls Saga Cap. 73), Sigmund Thorkelsssn paa
Tveraa (Vigaglums Saga Cap. 8), o. fl.
Munch. Det norste Folks Historie. /. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
