Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
566 Harald Haarfagre.
Ostkysten, da han slyttede vester til Leiruvaag ’). Ulfljot var en Datterftn af
Horda-Kaare, og, tillcrgges der, en Systerftn af Thorleif spake den yngre, en af
Norges forste Lovkyndige ved Slutningen af Kong Haralds Regjeringstid
Ulfljot var allende 60 Aar gammel, men begav sig dog over til Norge
til sin Morbroder Thorleif, for at benytte hans kyndige Vejledning,
og opholdt sig hos ham i tre Aar. «Der satte", heder det, «Ulfljot og
Thorleif den Lov, som siden blev kaldet Ulfljotslov", og som «fornemme
lig rettede sig efter Gulathingsloven, saadan som den paa den Tid var, idet
Thorleif gav sine Naad om hvad der var at tåge fra eller lcrgge til"
Da Stsrstedelen af Landnamsmandene, som ovenfor viist, vare fra Gula<
things-Foreningen i Norge, og de Lovbestemmelser, som i de fleste Hereder
paa Island vare vedtagm>, folgelig maa have virret Gulathingslovens, var
det ogsaa i og for sig i sin Orden, at Islands nye Fcrlleslovgivning fornem
melig kom til at rette sig efter denne, og af denne Grund vilde det vel endog
verre blevet Ulfljot paalagt, iscrr at holde sig til Gulathingsloven, om han end
ikke selv havde vcrret en Gulathingsmand og beslcrgltt med Gulathingsforenin
gens fsrste Lovkyndige. Det bliver vel derfor altid et stort Spsrgsmaal,
hvorvidt Thorleif, forsaavidt han kan antages at have vcrret til, virkelig har
haft den Indflydclse paa Islands Lovgivning, som disse gamle Beretninger
foregive. Det er umiskjendeligt, og vi have allerede tildcels stet Eremp
ler paa, at Sagnet tillagde en Thorleif spake den fornemste Dccl af Norges Lov
givning strar for eller efter Rigets Samling Dette Navn synes nersten
at vcere blevet ligcsaa staaende i Egenstab af den crldste Rets-Autoritet,
som Navnet Mattull for Finnernes foregivne Konge, og lignende, i flere
Generalloner tilbagevendende Navne, der alle mere tilhsre Sagnet, end Hi
storien 2). Ut Sagnet paa Island ogsaa kan have sat delte Navn i For
bindrlse med Dens ccldste Lovgivning, uden at Thorleif engang, naar Alt
kommer nl Alt, har vcrret nogen virkelig historisk Personlighet», er heel sand
synligt. Men Ulfljot kan for den Sags Skyld meget gjerne have vcrret over i
Norge for at studere Gulathingsloven nsjere i dens egentlige Hjem. Naar
det ellers heder, at han «havde Loven ud med sig fra Norge", maa man
ikke tcrnke paa nogen vidtloftig skreven Lov, eller paa den Masse af scrr
skilte Bestemmelser, der danne den merkelige, under Navnet Graagaas
bekjendte old-islandske Lovbog, som endnu er opbevaret. Den ulfljotske Lov
!) Landn. IV. 7.
’) Han var med at sattte" Gulathingsloven under Kong Haakon den gode, se
Snorre, Haakon den godes Saga Cap. li.
2) Landn. IV. 7, jvf. Islendingabok Eap. 2.
4) Se ovenfor S. 408.
5) Paa samme Maade fablede man ogsaa i Sydeuropa gjennem flere Aarhundre-
der om en Prest Johan, der siulde beherske det Indre af Asien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
