Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567
Island. Ulfljotslov. Althinget.
«
’
har sikkert med Hensyn til Privatlovgivningen kun indstrcrnket sig til de al
lertarveligste Bestemmelser, der med Lethed kunde erindres, og dens Hoved
gjenstand har vistnok vcrret de polmsk-administrative Foranstaltninger’), der
ved hans Tilbagekomst sattes i Verk, og som fsrst sammenknyttede Islirn
dingerne til et eneste Folk. Dette forklarer, hvorfor man ikke sporer sterre
Lighed mellem Gulathingslovens og Graagaasens Bestemmelser i den Form,
hvori vi nu kjende dem. Alt hvad der vedkom Dens sceregne Statsforfat
ning eller var en ligefrem Fslge deraf, f. Ex. Størstedelen af det Processuelle,
kunde naturligviis ikke verre laant fra den norske Lovgivning; de ovrige, fra
denne virkeligt laante, Bestemmelser maatte i Tidens Lob saaledes lempe
sig efter Islands scrregne Forhold, og forsynes med saa mange Tillcrg, me
dens den norske Lovgivning vel heller ikke var stillestaaende, at Grundlighe
den mellem dem begge efterhaanden maatte blive mindre kjendelig, og omsider
ncesten ganske forsvinde. ,
Da Ulfljot var kommen tilbage til Island, udsendtes hans Fostbroder,
Grim Geitsko, for at underssge Landet og finde det bekvcmmeste Sted til
at holde det fcrlles Thing ; han fik dertil en Penning af hver Mand i Lan
det, men skjenkede dog disse Penge siden til Hovene. Dervaa blev Althin
get eller Allsherjarthinget sat, og siden den Tid, heder det, havde alle
Folk een og samme Lov paa Island (927). Til Althingsplads udvalgtes
et Sted ved Orar-Aaen ncrr ved dens Udlob i Thingvold-Vandet paa Ssn
derlandet. En Mand i Ncrrheden var bleven fredlos, og hans Ejendom
inddragen som tilhsrende det hele Folk ; den udlagdes nu som Alminding til
Hestchavn, og den derpaa staaende Skov til nsdvendigt Vedfang for den
forsamlede Thingalmue. Paa Thingpladsen selv opfsrtes Boder eller Skuur
afTrcr, for at de Tilstedeværende under Thingtiden kunde opholde sig i dem.
Thinget selv bestemtes at skulle holdes ved Udgangen af den 9de Sommer-
Uge og vedvarede scrdvanligviis il4 Dage. Her afgjordes dcels Nets
trcetter, deels, hvad der var det vigtigste, alt hvad der vedkom Lan
dets fcrlles Styrelse og Lovgivning. Den Autoritet, i hvis Hcrnder
disse vigtige Anliggender vare nedlagte, med andre Ord, Landets egentlige
Regjering, kaldtes Lagretten, og bestod i Forstningen, som det synes.
’) Det er allerede ovenfor (3. 401 fgg ) i Anledning af Eidsivalagens foregivne
Oprettelse viist, at denne Foranstaltning vcrsentligst havde en politisk Betyd-
ning, idet den sammenknyttede siere Fylker til eet Rige. Paa samme Maade er
ogsaa den ulfljotffe Lovgivning at forståa. Z)et var Statens Eenhed, som til-
sigtedes, og derfor heder det ogsaa, at Landet fra Ulfljots Tid af havd? een
Lov, ligejom senere, strar for Christendommens Indforelse, de Christne truede med
at sige sig ud af Lov med Hedningerne, hvilket man ganske rigtigt togiden
Betydning, at opsige Statsforbundet (Kristni Saga, Cap. II).
2) Altsaa omtr.nt ved Bt. Hansdags-Tid. Islendingabok Cap. 2, 3, 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
