Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
Kongens Indtcegter sg Gaarde.
at drage til Island, ikke opgivet Haabet om at faa sine Gjendomme paa
Rogaland tilbage, og synes endog at have paabcraabt sig dem, da han ftiede
til Uftig Grettes Datter Msa, men Ufeig sagde reent ud, at han nu bttrag
tede hans Jorder omtrent som vcrrdilsse ’) ; alt hvad Anund selv kunde
udrette, var alene at tåge en forbigaaende Hevn for Inddragningen, ved at
drcebe Aarmanden Haarek og brcende Gaarden op, kort fsrend han drog
over til Island -).
Det maa altsaa have vcrret en overordentlig Masse af Jordegods, der
paa den Maade kom i Kongens Besiddelse. Thi det var just de sterre, Hov
dinger tilhsrende, Gaarde. som ved Udvandringen bleve inddragne. Til Is
land alene kom henved 400 Hoved-Landnamsmcend ; de, som droge til Oerne
i Vesterhavet, til lemteland, eller paa Vikingetog, kunne tilsammen ikke have
vcrret stort farre. Og da der nu i Folge med disse Hsvoinger var en
Mcengde andre mindre anseede Mcrnd, men som dog ogsaa ejede Gaarde,
regner man neppe for meget, naar man antager, at Kong Harald allermindst
har fojet 800 stsrre eller mindre Gaardejeres Odelsgods til Antallet af de
egentlige Kongsgaarde. En stor Teel af dette Gods anvendtes nu vel til
Vortforlening, deels til Jarler, dcels til Lendermcend, og af den Omstcrn
dighed, at Kongen forlenede Gyvind Lambe, Thorolfs Frcrnde, med dennes
forrige Gaard Sandnes’), skulde man formode, at han oftere, hvor det lod
sig gjere, belonnede de Medlemmer af en Familie, der forbleve ham urokle
ligt hengivne, med at give dem de ester deres Frcrnder inddragne Ejendomme,
og saalrdes, saavidt skee kunde, lod disse forblive i Familien. Men des
uagtet maatte der blive en Mcengde Gaarde tilbage, som dannede det umiddelbare
Krongods. Jordegodset i Norge paa Harald Haarfagres Tid var altsaa,
uagtet det egentlig altsammen sagdes at tilhore Kongrn, tre forskjellige Slags :
1) de forrige Odelsgaarde, hvis Besiddere villigen havde underkastet sig Kon
gen, og som derfor heller ikke forjoges, men alene maatte finde sig i at
besidde dem under en anden Adkomst-Tittel, nemlig som stiltiende Len, ikke
som Odel; det faldt forovrigt af sig selv, at der ingen egentlig ydre For
andring stede i deres Maade at bcsidde og nedarve Ejendommen paa ; de vare
alene forpligtede til at betale Skat og tjene i Krigen efter Kongens Opbud ; for
resten kunde vel disse Gaarde scelgcs og paa anden Maade afhcrndes, som forhen,
og den kongelige Overejendomsret synes mere at have vcrret forudsat, end vir
kelig at verre udovet ; 2) Lensgodsch eller det Jordegods, hvormed larlerne
og Lendermcendene vare forlenede, for deras tildeels at bestride Udgifterne
saavel ved de Lenstropper, de maalte holde, som ved de Veitsler, de maatte
1) Grettes Saga, Cap. 4.
2) Se ovenfor S. 499.
’) Se ovenfor S. 495.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
