Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
Harald Haarfagre.
gjore for Kongen og hans Mcrnd; over dette Jordegods havde defuldkom
men Brugsret, men kunde naturligviis ikke scrlge eller afhcrnde det, ligrsom
det heller ikke var nogen fast Regel, at Sonnen skulde arve det efter Fade
ren, uagtet det del scrdvanligviis var Tilfcrldet; 3) Krongodset, eller de
Gaarde, Kongen forbeholdt sig som virkelig og umiddelbar Ejendom, og som
han lod bestyre ved sine Aarimrnd. Ta den stmste Mcengde afUdvandrrrne
var fra Gulathingslagen, er det vel og sandsynligt, at de fleste kongelige
Besiddelser, saavel middelbare som umiddelbare, vare beliggende der. Man
maa derhos antage, at det engang til Bortforlening anslaarde Gods sjcrlden
eller aldrig blev inddraget igjen til Krongods, men, hvad enten det nu over
lodes til den sidste Besidders Arving eller til en Anden, drr ej var beslceg
tet med ham/ betragtedes som knyttet til en bestemt Lendermands- eller lar
le-Tittel, ligesom det vel ogsaa stundom, da disse Lenstitler begyndte at at
traaes som Udmerkelser, hcrndte, at fornemme Gjere af udstrakt Jordegods
tilbode at tåge dette til Len, mod at faa Titten (keulwm oblatum). Tisse
trende Slags Jordegods maa allerede paa Haralds Tid have dannet tre
aldeles bestemt afsondrede Klasser, der i Tidens Lsb, paa Grund af de se.
nere indtrcrdende Forandringer, endnu skarpere adskilte sig fra hinanden.
Kongens sedvanlige Indtcegter bestode altsaa fsrst og fremst i hvad hans
talrige Gaarde afgave; derncest i to Trediedrle af den Skat eller Landskyld,
Venderne forsvrigt maatte give, og af Saksren (Beder og Ejendomsfor
brydelser), og endelig i visse Negalier, af hvilke Finneskatten og Finnehan
delen allerede ere ncrvnte^); hertil kommer ogsaa Retten til herrelost Gods
eller forladt Arv (63n»-arf), der overalt i Norden, maaskee endog i hele
den germaniske Verden, synes at have vcrret uadskillelig fra Hovdingedsm
met, og endelig Forkjobsret til Varer, ankomne udenlands fra, en Net, der
ogsaa udovedes af Goderne paa Island, og som derfor maa have tilhsrt
Herserne i celdre Tider fsr Harald Haarfagres Erobrings). Den Forret
ning, at opkrceve og indbetale alle disse Indtcrgter, kaldtes det kongelige
Ombud (umdoS) eller Syssel (sfsw). Den synes paa Harald Haar
fagres Tid fornemmelig at have vcrret udovet af hans Aarmwnd eller
Gaardsfogder, hver i sit bestemte Distrikt; vel ogsaa af larlerne og Len
dermamdene, dog rimcligviis saaledes, at de ej befattede sig med den
egentlige Indkrcevning ’), men kun underslsttede Aarmcendene, hvor det be
’) Se ovenfor S. 328, 477.
2) Erempler herpaa saavelsom paa Kongens Paastand om Net til Dannefce ville
i det Fslgende oftere forekomme.
Det heder i Snorres Harald Haarfagres Saga Cap. 6 om larlerne, at de
skulde dsmme Lov og Landsret, og hente" d. e. oppebcere Sagsre og Land-
skyld, samt at hver Jarl havde 4 Herser under sig, dog behsver dette ej at
forklares om nogen direkte Opkrcevning, hvilken de vist ansaa under sin Var-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
