- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
594

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

594 Harald Haarfagre.
vcrrdigede han neppe et Blik. Nogen Tid derefter, da der skulde flagtes
Oxne, lod han tyende stilles sammen, med Halsene hvilende paa en oprejst
Helle, og hug saa i et Hug Hovederne af dem begge med hiin Ore; men
da den, som rimrligt var, kom imod Hellen, og en stor Dccl af Eggen
brast, sicrngte han den op paa Dorkarmen i Ildhuset, hvor den laa og blev
tilrsget. Den Foragt, Skallagrim saaledrs viste Erik og hans Gave, har
maaskee virret en af Grundene, hvorfor Therolf allerede ncrste Aar beslut
tede at drage til Norge igjen. Han havde tillige lovet Bjern at bringe
hans Datter Aasgrrd til ham. Skallagrim fraraadede ham at rejse, fore
stillede ham at man ej burde friste Lykken for meget, og bod ham rigrligt
Gods til at scette Bo med. Men Thorolf var ikke at overtale, og Skalla
grim maatte lade ham have sin Vilje. Han gjorde sig derfor rrjsefcrrdig.
Men nu begyndte ogsaa Egil, der vel kun var 44 Aar gammel, men stor
og sterk som en voren Mand, at bede sin Fader om Tilladelse til at fslge
med. Skallagrim sagde at det skulde komme an paa Thorolf. Denne vcrg
rede sig ved at opfylde Egils Begjcering, og sagde at det var vanskeligt nok
at drages med ham hjemme, end sige ude, saa ustyrligt et Sind som han
havde. Egil meente at det i saa Fald nok kunde spsge for, at ingen af dem
vilde komme til at rejse. Og endnu samme Aften, da det var morkt, og
Floden satte md med en rygende Sydvestvind, sneg han sig ned til Thorolfs
Skib, der allerede laa sirrdigt ved Stranden, og hug Landtougene over, saa
at Skibet drev ud paa Fjorden. Da Thorolf saa at Skibet drev, kastede
han sig med sine Folk i en Baad for at faa det standset, men forgjcrves ;
Vind og Strsm vare for heftige, og de fik ikke indhentet Skibet, der drev
paa Grund over paa den anden Side af Fjorden. Alle lastede dette Verk,
men lagde dog til, at Thorolf ej kunde vwre sikker for lignende Forsog,
dersom han ikke tog Egil med sig. Hertil bekvemmede han sig da ester
Flrres Overtalelse. Aasgerd fulgte med, saaledes som det var bestemt.
Ved Afskedm overlevcrede Skallagrim Thorolf Kong Griks Ore, rusten og
sodet som dm var, idet han kvad et Vers, hvori han spottede over dens
daarlige Egg, og bad ham bringe Kongen hans usle Gave tilbage. Thorolf
maatte modtage den, men kastede den i Soen, da han var kommen ombord.
Rejsen til Norge gik heldigt. De landede ved Hordaland, og begave
sig strar til Sogn, hvor Thorolf erfarede at Brynjulf var dsd, og at hans
Son Thord havde faaet Aurland og var bleven Kongens Lendermand,
medens Bjern havde faaet en anden stor Ejendom, og ikke var traadt i
Kongens Tjeneste, hvorfor man kaldte ham Bjorn Hauld. Ester at have
bragt Aasgerd til Bjsrn, rejste Thorolf til Kong Erik, hilste ham fra sin
Fader Skallagrim, sagde at han med Taknemlighed havde modtaget Kongens
Gave, og forcerede Erik et godt Langskibstelt, hvilket han foregav at Skal
lagrim havde sendt. Kongen modtog Gaven med Venlighed og indbed Thor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free