Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595
Egil Skallagrimsssn.
olf til at forblive hos ham om Vinteren. Thorolf takkede, men svarede at
han fsrst stulde udrette nogle nsdvcndige Wrender hos Thore Herse. Han
drog derfor til denne, som strax indbod ham til at blive der. Thorolf
modtog Indbydelsen, men sagde at han ogsaa maatte medbringe sin Broder
Egil, der ikke for havde vcrret hjemmefra, og som han maatte have under Op
sigt. Thore havde intet mod dette, og sagde at Egil vist vilde vcere en vel
kommen Tilvcext i deres Flok. Thorolf og Egil indfandt sig derfor ogsaa
hos Thore, saa snart deres Skib var sat op og forsynet, og forbleve der
for det fsrste. Mellem Egil og Thores Son Arinbjprn, der var nogle
faa Aar Eldre, opstod der et fortroligt Venskab, som vrdvarede urokkeligt
saa lcenge de levede.
Thorolfs Hovedhensigt med Bessget hos Thore var at melde ham, at
han agtede at bejle til Aasgerd, Bjsrn Haulds Datter, og bede om hans Sam
tykke dertil, som den fornemste af hendes Framder. Thore var meget tilfreds
dermed, og paatog sig endog at fremfsre Thorolfs Vegjcrring for Aasgerd
og Vjsrn. Der var heller ikke Tale om noget Afslag, Brylluppet bestemtes
til Hosten, og stulde staa hos Bjsrn; paa den fastsatte Tid droge derfor
Thorolf, Thore, Arinbjorn og deres fleste Huuskarle afsted til Sogn. Egil
skulde have vcrret med, men en heftig Sygdom nedte ham til at blive
hjemme. Dog kom han sig kort efter at de vare dragne bort, og begyndte
nu at finde det heel kjedeligt der paa Gaardm, hvor kun Faa vare hjemme.
Da derfor Olve, Thores fornemste Huuskarl og Godsforvalter, hvis For
retninger heller ikke havde tilladt ham at drage bort, skulde foretage en
Rejse for at indkrcrve Thores udestaaende Landskyld hos hans Lejlcendinger,
bad Egil om at Maatte blive med, og Olve, der tccnkte, at han kunde verre
ham til god Hjelp, tillod det. De droge afsted paa en Baad, med 42 af
Thores Huuskarle. De fik temmelig haardt Vejr, og maatte om Aftenen
lcegge md til Atle-Oen i Ncrrheden af en stor Kongsgaard, der bestyredes
af en vis Baard, der, som de fleste Aarmcend, var af lav Herkomst, men
en dygtig Forretningsmcend og meget yndet af Erik og Gunnhild. De gik
op til Gaarden, hvor de traf Baard ude og sagde, at de vilde blive der om
Natten. Baard, som saa, at de vare meget vaade, fulgte dem til et afsides
liggende Ilohuus, for at de kunde faa deres Klcrdrr tsrrede; siden lod han
dcekke Bord for dem, men gav dem kun Bred, Smor, suur Melk og Hav
redrikke’), undskyldende sig med, at der ej fandtes Ol i Huset. Heller ikke
kunde han anvise dem andet Natteleje, end en Mcrngde Halm, som laa der
inde. Den rette Aarsag, hvilken han fortiede for Olve og Egil, var den, at
han samme Aften ventede Kong Erik og Gunnhild; der stulde verre Disablot,
og han havde beredt et Gilde for at modtage dem. De kom ogsaa, og Gil-
’) I Sagaen kaldes det «fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
