Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 Harald Haarfagre.
Sted. Egil ilede strax til Arinbjorn, der tog kjcrrligt imod ham og bad
ham at vare der; her opholdt ogsaa Aasgerd, Thorolfs Enke, sig, med de
res eneste unge Datter Thordis. Aasgrrd blev meget bedrevet ved Gfterret
ningen om Thorolfs Dod. Ogsaa Egil blev, rftersom det led ud paa Vin
teren, mere og mere nrdslagen. Arinbjsrn, som troede at han ftrgede over
Thorolfs Tab, ftgte at troste ham, sagde, at det var umandigt at hengive
sig til Sorgen, da Mand skal leve efter Mand", og bad ham at kvcede no
get. Ggil kvad nu nogle Vers, hvori han paa en forblommet Maade gav
tilkjende, at han elskede Aasgerd, og at dette var Aarsagen til hans Ned
siagenhed. Men Arinbjsrn satte Mod i ham, og lovede at tale hans Sag
hos Aasgerd selv og hendes Fader Bjsrn. Han holdt ogsaa sit Lofte saa
vel, at Giftermaalet kom istand. Og en Stund efter rejste Egil tilbage til
Island med sin Hustru og alle sine Skatte. Da havde han vieret tolv
Aar vortes).
Skallagrim, der nu var en gammel Mand, blev meget glad ved Egils
Hjemkomst, og overlod de fleste Sysler med Gaardens og Huusvcesenets
Drift til ham. De medbragte Skatte beholdt Egil selv, uden engang at
overlevere sin Fader de to Kister fra Kong Wdhelstan. Han var nemlig i
hsj Grad begjcrrlig efter Gods. Det var ham derfor en hsjst uvelkommen
Efterretning, som nogle Skibe fra Norge efter faa Aars Forlob bragte til
Island, at hans Svigerfader Vjsrn Hauld var dsd, og at Berg-Anund,
en mcrgtig Mand, der boede paa Gaarden Ask i Oen Fenring, og som var
gift med Gunnhild, en Datter af Bjorns andet Egteskab, havde taget al Ar
ven efter ham. bragt Lessret hjem til Ask, og bortbygget Landejendommene
til Lejlcrndingrr, der skulde svare ham Landskyld. Her var ingen Tid at
bortkaste, og Egil drog derfor den selgende Vaar med Aasgerd over til
Norge, for at forssge paa at faa hvad der tilkom ham. Han tyede strax
til sin Ven Arinbjsrn, og fortalte ham Hensigten med sin Nejse. Arinbjsrn
tog godt imod ham, og bad ham verre hans Gjest, men sagde tillige, at han
neppe vilde kunne udrette noget mod Berg-Anund, der baade selv var haard
og slem at komme til Rrtte med, og desuden nu var i stor Mdest hos
Kongen og Dronningen, som derimod bare et dodeligt Had til Egil. Denne
meente, at Kongen dog ej kunde ville forholde ham hans Net, iscrr naar han
underststtedes af Arinbjorn. Arinbjsrn tilsagde ham ogsaa sin Hjelp, og
Ggil gjorde nu det forste Skridt i Sagen ved at drage paa en Skude med
henimod 20 Mand til Berg-Anund paa Ask, og kmve Arveskifte af ham i
Mindrlighed. Anund svarede, at Egil var heel djerv, da han, uagtet Kong Erik
havde gjort ham utlcrg, dog vovede at komme til hans Rige og ulejlige hans
l) Tidsregningen i Egils Saga er noget usikker, og indeholder enkelte Selvmod-
sigelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
