Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Egil Skallagrimsssn.
Venner; han meente, at han nok for havde faaet Vugt med slige som Egil;
hvad Arven angaar, havde Ggils Hustru desuden ingen Ret til den, da hun
var tyendebaaren’). Da Egil saa, at intet var at vente af ham med det
Gode, stevnede han ham til Gulathing. Anund lovede at komme, og lagde
til, at han enskede at Egil ej maatte flippe heelskindet derfra. Egil svarede
at han ikke vilde lade sig skrcrmme. af hans Truster, og vendte tilbage til
Arinbjorn. Da denne fik hore, at Anund havde kaldet hans Faster Thora
Tyende eller Ambaatt, blev han meget vred, drog til Kong Erik, og frembar
Sagen for ham. Kongen tog hans Forbsn unaadigt op. Han meente, at
Egil allerede havde nydt Fordeel nok af Arinbjorns Venskab, ved at faa
Lov til at opholde sig i Landet, om han ikke desforuden skulde plage Kon
gens Venner. Arinbjorn sagde, at han dog vel fik lade ham og Egil nyde
Lov og Ret. Kongen svarede ham uvenligt, og end mere Dronningen.
Med denne Vesked maatte Arinbjorn drage hjem 2).
Den selgende Vaar skulde man drage til Gulathing. Arinbjsrn begav
sig derhen med Egil og et talrigt Folge ; han havde et stort Langskib, mange
Smaaskuder og Kornskibe. Ogsaa Kongen kom der med Dronningen, hendes
Broder Alf Askmand og mange andre ; han havde 6 eller 7 vel udrustede
Langskibe. I hans Folge var Anund med sine to Vrsdre Atle den skam
me 2) og Hadd, en stor Viking, hvilke ogsaa selv havde en stor Skare med
sig. Derforuden indfandt en Mamgde Vender sig, dog kun, som man maa
formode, fra de tre Fylker, Firdafylke, Sogn og Hordafylke, eftersom det
udtrykkeligt heder, at Dommen, det vil sige den Samling af Dommere, der
skulde paadomme alle Sager, bestod af tre Tylfter Mcrnd, en Tylft fra
hvert af hine trende Fylker. Annbjorn udnccvnte Dommerne for Firdafylke,
og Thord af Aurland dem for Sygnafylke hvo der udncrvnte dem for
Hordafylke, siges ikke, men da Arinbjorn og Thord holdt med Egil, er det
sandsynligt at i alle Fald Fleerheden af Dommerne vare ham gunstige.
Dommen sattes paa en Slette; dens Plads var indhegnet af en Kreds af
oprejste Hasstlstcrnger forbundne med Snore, denne Skranke, kaldet Ve
baandene, maatte ingen bryde under Straf af at ansees som Helligdoms
fkjender -^). Da Dommen var sat, gik begge Parter med deres Folge frem
!) Det vil nedenfor sees, at Berg-Anund her ststtede sig til den Omstamdighed,
at Bjsrn paa en vis Maade havde revet hende. Ivfr. S. 136.
’) Egils Saga, Cap. 56.
>) D. e. den korte".
Her gjenkjendes aldeles den samme Indretning, som ved de islandske Vaar-
thing, hvoraf hvert indbefattede 3 Godord, og hvor hver Gode udn«vnte 12
Dommere. (Graagaas hinffsk. Cap. 37). Det er altsaa den «ldgamle Thing-
ordning, vi her have bestreven.
’) Se ovenfor, S. 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
