- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
604

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

604 Harald Haarfagre.
sig om at han ej var skjult under Dcrkket, men at han derimod skiltes fra
ham, idet han paa en Skude selv 30te roede ud i Retningen mod Strinsund.
Didhen styrede nu Kongen sin Sejlads. Egil var virkelig dragen til Stein
sund, fordi han der havde eftrrladt sit eget Skib med fuld Ladning. Han
og hans Mcrnd gik ombord paa Skibet, i det Skuden laa ved Roret, mel
lem Skibet og Landet. Men ferend det endnu var ret lyst om Morgenen,
bleve de Mcrnd, han havde sat til at holde Udkig, var, at nogle Skibe kom
roende imod dem. Egil, som merkede Uraad, befalede sine Mcrnd i Hast at
vcrvne sig og love ned i Skuden, i hvilken han ogsaa medtog Wdhelstans to
Sslvkister, hvilke han altsaa havde fort med sig. Han styrede nu Farten frem mel
lem Landet og den af de fiendtlige Snekker, der roede dette ncrrmest : det var
Kong Eriks eget Skib. Det hele skde saa hurtigt, og det var endnu saa
lidet lyst, at Skibene sejlede hinanden forbi; men under Forbisrjlingen ka
stede Egil et Spyd over til Kongens Skib, og traf dermed Styrmanden,
Ketil Haud. Kongens Frcrnde og Hirdmand, som deraf strar fik sit Vane
saar. Kongen befalede strar nogle af sine Mcrnd at ro efter Egil, medens
andre roede til hans Skib, gik ombord, drcebte 10 af hans Folk, som vare
blevne tilbage, plyndrede derpaa Skibet, og brcendte det op. De, som for«
fulgte Egil, havde ncrr indhentet ham, men han frelste sig ved at styre med
sin lette Skude gjennem et meget grundt Sund, hvor de mere dybtgaaende
Snekker ej kunde folge ham. Han kom saaledes i god Behold, skjent med
Tadet af sit Skib, tilbage til Arinbjorn. Tenne var gavmild nok til at
give ham et andet Skib med Ladning i Stedet. Paa dette sejlede Egil,
efter en kjcerlig Afsked fra Arinbjsrn, tilbage til Island
30. Kong Haralds Thronafsigclse og Tsd.
Da Kong Harald var 80 Aar gammel, blev han saa svag og tungvindt,
at han ikke lcenger kunde fcerdes over Landet, eller bestyre de kongelige For
retninger. Han udforte en Beslutning, han vistnok lcrnge havde nceret, idet
han aldeles overdrog sin Magt til sin Ssn Erik, satte ham i sit eget Hsj
scrde, og gav ham Overherredømmet over det hele Rige, idet han selv frem
deles, som han allerede i lang Tid havde plejet, opholdt sig paa sine Gaarde
i Midtlandet, — hvor Kongsgaardenes Antal ogsaa, paa Gruttd af de hyppige
Udvandringer til Island, sandsynligviis var stsrst, — uden at beskjeftige sig med
Regjeringssysler. Hans lange og daadrige Regjering var altsaa nu tilende
bragt. Og heller ikke overlevede han sin Thrmaffigelse lcenge, thi han dsde
tre Aar derefter paa Rogaland, og sandsynligviis paa Gaarden Hauge, hvor
l) Egils Saga, Cap. 58.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free