Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
Harald Haarfagres Ded.
han blev hsjlagt og hvor hans Gravsteen endnu findes’). Med Hensyn til
hans Dsdsaar, saavelsom overhoved med Tidsregningen i den sidsteDeel af
hans Levetid, hersker der nogen Uvished. Det er forhen omtalt, at den i
det Hele paalidelige Chronolog Are Frode siger, at en Begivenhed, der ind
traf 60 Aar efter den angliste Konge Eadmund den helliges T>ed, ogsaa
indtraf een eller to Vintre fsrend Harald Haarfagre dode; med andre Ord,
at Harald Haarfagre dsde 61 eller 62 Vintre efter St. Eadmunds Dod.
Eadmund blev drcebt den 20de November 870 ; og hvis man ej lcrgger scrr
deles Vegt paa Udtrykket Mntre," falder Haralds Dod saaledes i 931
eller 932. Men da Eadmunds Dod selv falder i Ledet af en Vinter, kunde
man vistnok verre berettiget til at antage, at denne Vinter ej har vcrret
medtagen i Beregningen, og at Are Frodes Mening har virret den, at Harald
dsde i Aaret 933, hvilket ogsaa bedst stemmer med det af flere Forfattere
yttrede Udsagn, at han blev 83 Aar gammel, og herskede i 73, eller, om
man ej vil regne de 3 sidste Aar efter Thronaffigelsen, i 70 Aar.
Vi have seet, hvorledes Harald med ufravendt Opmerksomhed og ud
holdende Kraft havde forfulgt sit Maal, hvorledes han efter en i Krigstummel
tilbragt Ungdom havde naaet det, og hvorledes han i fin Manddomsalder med
Kraft og Konsekvens strcrbte at grundfceste sit Verk. Men desuagtet truede
dette, da han under sin Alderdom vilde bygge derpaa, at styrte sammen. Det
Lenskongedsmme, han havde oprettet, bar just i denne Egenskab Spiren til
sin egen Undergang i sig. Aarsagen var nemlig den, at Lensindretningen
ikke i Lcengden passede sig for de norske Forholde, som dertil vare for op
rindelige og lidet udviklede. Odels-Principet var saa sterkt rodfcrstet, og
stemmede saa fuldkommen med Folkets Tilbejeligheder og Leveskik, at Haralds
Bestrcebelser for at indfsre Feudalismen umuligt kunde lykkes i den Udstrack
ning, han tilsigtede; den spillede kun paa Overfladen, uden at gjennemtrcrnge
Forholdene; den foltes stedse af Folket som et.Aag, hvilket man kun ven
tede paa Lejlighed til at afkaste. En saadan Lejlighed maatte synes at frem
byde sig, da Kongen, handlende konsekvent efter Lensvcrsenets Grundscetnin
») Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 45. Fagrskinna Cap. 23. Snorre siger, at Harald
hsjlagdes paa den Maade, at der blev sat en Steen oprejst ved hans Hoved,
en anden ved hans Fsdder, og en stor Helle lagt over disse, ’ hvorefter mindre
Stene opstabledes paa Siderne udenfra under Hellen. Disse Stene", vedbli-
ver han, som dengang laa i Hsjen, findes nu paa Kirkegaarden ved Kirken
i Haugesund; Hojen selv findes tert ved Kirkegaarden i Nordost, og den store
Helle, I3’/« Fot» lang og nersten 2 Alen bred, vestenfor Kirken". Den nuvae-
rende Kirke ved Haugesund (Skore Kirke) staar ej paa samme Sted, som
den af Snorre omtalte, der stod paa Gaarden eller rettere Gaardstykket Garde
(en Dccl af Hauge); og paa denne Gaard findes saavel en Levning af Har-
alds Gravhsj, som hans Gravsteen, der ganske svarer til de af Snorre an-
givne Dimensioner. Munthes Anm. til Aalls Overs, af Snorre, I. S. 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
