Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
Haralds Karrighed.
beskyldt ham sor en Svaghed, der lige siden Halfdan mildes Tid betragtedes
som en Familiesvaghed i hans Ml, nemlig en vis Knaphed mod sine Mcrnd i
Mad og Trikke. Det hed om Halfdan milde, at han gav dem lige saa mange
Guldpenninge, som andre gave Sslvpenninge, men sultede dem hvad Maden
angik; og da Haakon, hans Ssn, vilde indfere Christendommen og paabsd
regelmessige Faster, sagde de, som vare misfornojede dermed, at det var
hans, hans Fader Haralds, og hele den Families Svaghed, at vcere karrige
paa Mad mod sine Undergivne, skjsnt de vare rundhaandede med Guld. Om
Harald selv fortcelles et temmelig charakteristisk Trcrk i denne Henseende.
Han havde i Vrede, som ovenfor omtalt, jaget Snefrids Ssnner fra sig,
og Gudrod Ljome havde taget sin Tilflugt til sin Fosterfader Thjodolf af
Hvin, der paatog sig at tale Kongen til Rette. Da han kom til Kongen,
var det seent om Aftenen; der var Gjestebud hos ham, men Mjoden var
opblandet, Kongen gik paa Gulvet, saa til Bankene, hvor Gjesterne sad,
og mumlede: /
Meget til Mjsden tåge
mine hid komne gamle
graahcrrdede Helte;
hvi er’ I alt for mange?
men Thjodolf, som hidtil havde siddet übemerket yderligst i Hallen, svaredei
Hug vi fik paa vort Hoved
haarde i Sverde-Legen,
med den vise Fyrste
var Di ej da for mange.
Og nu tog Kongen venligt imod ham og ftjede ham i hans Vsn
Hvad der og gjorde Harald meget yndet, var de gode Aaringer, der
herskede paa hans Tid 2) ; saadant plejede man altid at tilskrive drn Lykke, Fyr
sten selv havde med sig. Det synes vel, som om de mange Udvandringer
maa have gjort noget Afbrcrk, men Forholdene vare dengang ikke saaledcs
beskafne, at Virkningerne deraf kunde sprede sig over det hele Land. Esler
de faa Vink, Sagaerne indeholde til Bedømmelsen af Handelens og Ncr
ringsvejenes Tilstand paa Kong Haralds Tid, ’ faar man et umiskjendeligt
Indtryk af at de trivedes, og at Forfatningen var god. Beretningen om
Thorolf Kveldulfsssns Handelsforetagender, saavel til Finmarken og lcengere
mod Ost, som til England ; om Mcrngden af de norske Skive, som besogte
Halore Marked, og om de mange fremmede Skibe, der bessgte Tunsbergs
Havn, vidner om en efter Omstcendighederne ikke übetydelig Handelsrsrelse.
Tunsbergs Opkomst maa, som allerede ovenfor antydet, is<rr tilskrives den
l) Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 26.
") Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
