Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 Harald Haarfagre.
Omstendighed, at Hertug Guthorm, og efter ham saavel Kong Guthorm,
som Kong Bjsrn, opslog sit Hovedscede paa Seheim; da man siden denne
Tid ikke hsrer Tale om Skiringssal som Handelsplads, er det aabenbart,
at det er dennes Handel, der har draget sig til Tunsberg. Skiringssal nev
nes endnu i Begyndelsen af Kong Haralds Regjeringstid som en Sohandels
plads i den merkelige Beskrivelse over Norge, som den bersmte engelske Konge
Alfred, efter mundtlige Meddelelser af Helgelendingen Ottar, der var traadt
i hans Tjeneste, har indflettet i sin Oversettelse af den romerske Historie
skriver Orosius. Vi have hist og her i det Foregaaende haft Anledning til
at omtale denne Beskrivelse, og anftre et og andet af dens Indhold’).
Men da den desforuden indeholder meget, der er af stor Vigtighed, iserde
leshed med Hensyn til Haalogaland, Finmarken og Finneskatten, Bjarmeland
og de paa den Tid sedvanlige Bjarmelandsrejser, og da den tillige er af
scrregen Interesse som et aldeles authentisk Vidnesbyrd fra Harald Haar
fagres Samtid, ville vi her meddele den i dens Heelhed i
«Ottar" 2), heder det, Mettede sin Herre Kong Alfred, at han boede
nordligst af alle Nordmens). Han sagde, at han boede paa Nordkanten
af Landet ved Vesterhavet ; men Landet strakte sig meget langt nordeftrr der
fra, og var ganske ode, med Undtagelse af, at Finnerne hist og her stykke
mellem holdt til, for at jage om Vinteren, og fiske i Havet om Vinteren.
Han sagde, at han engang selv vilde undersoge, hvor langt Landet strakte sig
mod Nord, eller om noget Menneske boede nordenfor den ode Strekning.
Han foer derfor nordefter langs Landet, saa at han i tre Dage stedse havde
den ode Strekning til Styrbord, og Havet til Bagbord ; da var han kom
men saa langt mod Nord, at Hvalfangerne ej plejede at fare lengere. Men
han fortsatte sin Vej fremdeles nordefter saa langt, som han kunde sejle i
andre tre Tagei da bojede Landet mod Osten, eller ogsaa lsb der en stor
Havbugt md, hvilken af Delene, vidste han ikke^), kun vidste han, at han der
maatte oppebie vestlig eller lidt nordlig Vind, og at han sejlede derfra estefter
langs Landet, saa langt som han kunde komme i fire Dage. Da maatte
han oppebie fuldkommen Nordenvind, thi Landet wjede sig nu sydefter eller
») Neml. S. 55, 89, 253, 328, 381.
’) Alfred knlder ham med den angelsarifke Form Oktkere.
’) Det vil just ikke sige, at han selv boede allernordligst, men at den Dccl af
Norge, hvor han boede, var den nordligste, eller, som det nedenfor heder, at
Landet ej var bebygget lcrnger mod Nord.
4) Han var omtrent kommen til Nordkap. Naar det heder, at han ej vidste om
det var en Havbugt eller det aabne Hav, han sejlede paa, menes herved, at
han ej var vis paa, om der ikke lige over for Finmarkens Kyst var et Polar-
land, sammenhengende med Fastlandet lcenger mod Vst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
